TEGNING:  ANNE-MARIE STEEN PETERSEN

TEGNING: ANNE-MARIE STEEN PETERSEN

Mrutyuanjai Mishra

Kvoter er både for fisk og kvinder

Vi skal have kvoter for kvinder på bestyrelsesposter, så de kan virke som rollemodeller på ligestillingsområdet.

Mrutyuanjai Mishra

'Kvoter er for fisk – ikke for kvinder' var titlen på et debatindlæg skrevet af Mia Amalie Holstein i Politiken.

»Jeg kender ingen kvinder, der i nyere tid har oplevet diskrimination på baggrund af køn« skriver Mia Amalie Holstein i en blog den 6. feb 2014, ca en måned før kvindernes kampdag.

LÆS MIA AMALIE HOLSTEIN

Det kan godt være, at hun ikke har oplevet diskrimination, men diskrimination baseret på køn er et ubestrideligt faktum, ligesom diskrimination baseret på etnisk oprindelse.

Vi behøver kvoter for kvinder, fordi der findes utallige kvinder og pigebørn, der daglig diskrimineres i asiatiske og mellemøstlige lande. Her i Europa er der også talløse eksempler på, hvordan kvinder diskrimineres, når det gælder de gode topstillinger, så som bestyrelsesposter.

Lad mig derfor starte med en konklusion: Vi behøver kvoter for kvinder på bestyrelsesposter i de skandinaviske lande, for at de kan virke som rollemodeller, når det gælder et vigtigt område som ligestilling.

Og i disse tider, hvor der er så meget negativt fokus på muslimer, vil jeg fremhæve et godt eksempel, hvor den muslimske præsident for Indien, A P J Abdul Kalam - den 11. præsident, siden Indien blev uafhængigt - for ca. et år siden foreslog, at 30 procent af parlamentspladserne i Indien burde være reserveret til kvinder.

Der er god grund til at tage hans forslag alvorligt, hvis Indien nogensinde i en overskuelig fremtid skal komme i nærheden af den ligestilling, som vi kender her i de skandinaviske lande.

Diskrimination af kvinder er så omfattende, at pigebørn i stort omfang ikke kommer i skole i rigtig mange asiatiske lande, netop fordi der ikke er råd til det. Men drengene får generelt større mulighed end piger for at komme i skole. Når der spises, er det altid mændene og drengene, der får lov til at spise sig mætte i mange asiatiske lande. Kvinderne og pigerne får resterne.

Der betales stadigvæk medgift i mange lande for piger, som skal giftes bort. Alene det faktum tvinger mange familier til at få foretaget abort, fordi de er bange for, at de ikke har penge eller ressourcer til at bortgifte deres døtre. Resultatet er ikke til at tage fejl af. En skæv befolkningsfordeling.

I mange sydasiatiske lande fødes der langt flest drengebørn, og antallet af pigebørn har været lavt i mange år. Endnu en årsag til, at vi vil se en hel generation af frustrerede mænd, der ikke er i stand til at skaffe sig en kone eller kæreste i mange områder i Indien, Pakistan, Bangladesh osv.

Her på faldrebet har jeg lyst til at dele en positiv historie fra mit møde med en pakistansk kvinde ved en konference om Indien i København for nylig.

Hun sagde, at folk i Pakistan ikke ønsker krig med Indien. Vi elsker Indien, især kvinderne i Pakistan. Vi er vilde med Bollywoodfilm. Vi ser dem hver dag i vore hjem sammen med vore børn. Men det er vore politikere og militæret, der har interesse i, at konflikten fortsætter og at Indien bliver gjort til en fjende.

Grunden er simpel, sagde hun. Milliarder og atter milliarder bliver brugt på at købe våben, både i Indien og i Pakistan, og på at opretholde den store beholdning af atomvåben, mens befolkingen sulter og børn ikke kan komme i skole.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun fortsatte: Vi har ikke ordentlige hygieiniske standarder på hospitalerne, vi har heller ikke læger i landsbyerne. Kvinderne bliver tvunget til at føde uden mulighed for at få bedøvelse, hvilket gør fødslerne meget smertefulde.

Jeg kan ikke være mere enig i hendes betragtning. Disse kritiske bemærkninger er blevet fremsat af mange kvinder i sydasiatiske lande. Det, der gør sig gældende for Pakistan, passer endnu bedre på Indien. Indien er endt med at blive den største indkøber af konventionelle våben i hele verden og fortsætter, selvom børn sulter, fattigdommen er omfattende, og analfabetisme hærger overalt.

Jeg har mistet tilliden til mit eget køn. Verdenshistorien er for det meste blevet skrevet af mænd og om deres krigseventyr.

Skal vi ikke give kvinderne en chance og se, om der sker en forandring? Jeg tror, der gør. Asien trænger i den grad til en fornuftig feminisme. Ja, kvoter behøves både for kvinder og for fisk. For at fremme ligestilling og for at beskytte balancen i naturen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce