Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Geert Wilders er ved at undergrave hele Folkemødets koncept

Hvorfor kan vi ikke udelukke Geert Wilders fra Folkemødet på Bornholm?

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folkemødet 2015 kan, i stedet for at være et folkeligt møde, ende med, at Danmark igen kommer i jihadisternes søgelys og blive et attraktivt mål for hellige krigere.

Danske politikere burde afvise Geert Wilders med den samme begrundelse, som den britiske regering brugte i 2009. Han er til fare for samfundet og den offentlige fred. Trykkefrihed og ytringsfrihed er ikke de eneste menneskerettigheder, vi kender. Der er andre, som vi også burde fokusere på, f.eks. forsamlingsfrihed.

Jurist og tidligere programchef ved DR Finn Rowald har fuldstændig ret i, at man er ved at undergrave hele folkemødets koncept. Han understreger i Politiken den 10.maj, at hans venner, som plejer at bo hos ham i hans feriebolig i Allinge, overvejer ikke at komme i år. Om en måneds tid vil Bornholm blive forvandlet til en politistat i folkemødets navn. Al fokus bliver igen flyttet fra andre socialt relevante emner. For det hele kommer til at dreje sig om en mand, der er blevet talsmand for ’hate speech’.

Når den ekstreme højrefløj mener, at de har ret til at bestemme, hvem der skal have lov til at komme ind i landet, kan de heller ikke finde det mindre væsentligt, hvis nogle andre bruger de samme argumenter for at nægte en person indrejsetilladelse. Jeg synes ikke, der overhovedet burde gives tilladelse til en person, som i den grad rejser verden rundt for at sprede had mod minoriteter og anderledes tænkende mennesker.

Nu må det være nok. Hvorfor skal kun folk som Salman Rushdie, Geert Wilders, Ayaan Hirsi Ali og den slags islamkritikere konstant besøge Danmark? Er det ikke på tide at give tilladelse til folk, som bruger ytringsfriheden til at sprede tolerance i stedet for had? I et land med så mange veluddannede mennesker er det en hån at invitere folk, som konstant simplificerer og polariserer debatten. Det handler for dem om at vise, hvor primitiv islam og muslimer er. Til gengæld er der overhovedet ingen kritik af de vestlige landes udenrigspolitik, som ofte ligger til grund for, at folk vælger at blive mere religiøse.

Danmark skal kendes for tolerance og ikke for had.

Tag for eksempel et land som Afghanistan, hvor pigerne i 60’erne gik i nederdel og ikke burka. Eller indvandrere i rigtig mange europæiske lande, som giftede sig med lokale og smed burkaen. I dag defineres både samfundet og indvandrerne selv ud fra de samme præmisser, og dermed er alt blevet et spørgsmål om religiøs preference. Tingene er ikke så enkle, som Geert Wilders, Ayaan Hirsi Ali og Salman Rushdie og lignende vil have os til at tro. Det handler ikke om, at islam ikke reformerer sig.

LÆS LEDER

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er opstået en hadindustri, som har taget os alle som gidsler. De vil bruge deres ytringsfrihed til at sprede had mod minoriteter. De kalder det kampen for det frie ord. Gu er det ej. Det er ren opportunisme forklædt som kamp for mennekerettigheder.

Jeg rejser lige straks til USA, og mange af mine amerikanske venner kan slet ikke se meningen med at rakke ned på uskyldige mennesker. Der er ved at komme protester mod disse hadgrupper. Ca. 200 medlemmer af amerikansk PEN har for nylig protesteret mod, at PEN i år vil give Freedom of Expression Courage Award til Charlie Hebdo. Charlie Hebdo er selvfølgelig en anden sag, fordi avisen var kendt for at kritisere alt mellem himmel og jord. Men de 200 forfatteres bekymring er forståelig. Vi skal ikke lade os tage som gidsler i en højspændt debat, hvor nogle tåber har besluttet at starte en krig mod over en milliard mennesker her på jorden.

Vi har ikke brug for konkurrencer om at tegne Muhammed, som det skete for nylig i Garland, Texas i USA. Det var igen Geert Wilders, der var hovedtaler i et velplanlagt mediestunt for at provokere nogle yderligtgående naive unge mennesker til at reagere. Meningen var igen lige som mange andre steder at råbe ’Islam er farlig og muslimer er antidemokrater’. Heldigvis lykkedes det ikke for dem at sætte dagsordenen, for de amerikanske medier kunne let gennemskue deres motiv. Men det kan vi ikke i Europa.

Jeg håber, at når jeg kommer tilbage fra USA og får lyst til at tage en tur til den smukke egn omkring Allinge, så bliver jeg ikke mødt med politibetjente i skudsikre veste. Danmark skal kendes for tolerance og ikke for had.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden