Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Jørn Villumsen

Tegning. Jørn Villumsen

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor skal Danmark tage imod flere flygtninge?

Verdenssamfundet må modernisere FN-institutionen og fordele flygtningene på retfærdig vis.

Mrutyuanjai Mishra
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtninge- og udlændingespørgsmålet afgjorde endnu en gang valget i Danmark. Sejrherren blev Kristian Thulesen Dahl, som kunne overbevise befolkningen i Danmark om, at indvandringen til Danmark er et af de vigtigste politiske temaer overhovedet. Indvandrerkritiske partier er ved at blive de næststørste partier i alle de skandinaviske lande.

I en frisk meningsmåling foretaget i Sverige kan det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna bryste sig af at være det næststørste parti. For ganske få år siden havde folk spået, at de aldrig ville komme ind i Riksdagen. Almindelige vælgere, som ellers stemmer på liberale og socialistiske partier i de nordiske lande, har fået nok.

Der er en stor vælgerflugt, som ikke er baseret på racisme eller fremmedangst, men på indignation over at se den velfærdstat, de har betalt skat til, langsomt forsvinde eller blive afmonteret, og at der ikke er meget tilbage for deres børn og børnebørn.

De har ikke lyst til at se på en langsom forringelse af deres velfærdsstat for at imødekomme den nye tilstrømning af flygtninge. Frederik Reinfeldt, den tidligere svenske statminister, sagde det lige ud af posen: Sverige kan tage imod endnu flere flygtninge, men det kommer til at koste. Den omkostning ville befolkningen ikke betale, og derfor tabte han valget.

Hvor mange folketingsvalg skal der til, før venstrefløjen vil se i øjnene, at det ikke går længere med en slap flygtningepolitik? Dansk Folkeparti er allerede blevet det næststørste parti. Skal det blive det største, før man vil tage befolkningens bekymringer alvorligt?

I en frisk meningsmåling bakker 61 procent af befolkningen op om Inger Støjbergs plan om en endnu strammere kurs for asylpolitikken. Blandt de borgerlige vælgere er opbakningen helt op på 90 procent til sådan et forslag. Der er faktisk god grund til at indføre en slags moratorium og sætte en stopper for en flygtningepolitik, som er holdt op med at give mening for rigtig mange fornuftige mennesker.

Hvad kan man egentlig gøre for at hjælpe de stakkels mennesker, som er fanget i en uhyre vanskelig situation? Man kunne i stedet bede de arabiske lande om at modtage de flygtninge, som de selv har været med at skabe på grund af deres uafsluttede klankrig

Lad mig konfontere jer med nogle spørgsmål, som en, der stemte på Dansk Folkeparti, stillede mig. Hvor mange flygtninge tog Japan i 2013? Ja, 6 flygtninge i alt. I et af de rigeste lande med ca.127 millioner indbyggere, vel at mærke, som i den grad har brug for ny arbejdskraft, har japanerne formået at tage bare 6 flygtninge fra Mellemøsten om året.

For at supplere den gamle mands argument har jeg lyst til at spørge: Hvor mange flygtninge har fået permanent asyl i de rige arabiske lande? Ja, helt rigtigt gættet, araberne vil ikke give permanent asyl til deres egne brødre og søstre fra Syrien, selv om det egentlig er et problem skabt af dem, fordi de ikke kan blive enige om fred i det område.

Tyrkerne har tage imod en del, men de har for nylig besluttet at bombe de kurdere, som var den eneste etniske gruppe, der gjorde stærk modstand mod ISIS i Syrien. Situationen kan derfor stadig blive værre. Mens arabiske lande ikke vil handle, ikke vil skabe fred, men omvendt skaber masser af flygtningestrømme, skal Nordeuropa da betale for deres uhensigtsmæssige politik? Hvor længe kan dette fortsætte?

Lad os se på flygtningestrømmen, som er blevet en stor forretning for menneskesmuglere i Libyen og andre islamiske lande. Selv om der er andre fredelige lande omkring det krigsramte område, vælger de flygtninge, der kommer til Europa, en lang rute, hvor de passerer et par islamiske lande, og havner i Spanien, Italien, Portugal eller Grækenland.

Der er ikke meget gevinst i at blive i disse lande, fordi de ikke giver ret meget i velfærldsydelser. Det gør Tyskland, Sverige, Danmark, Holland, Norge, Storbritannien, Frankrig, Schweiz og Østrig. Derfor er der enormt stort pres på netop de ovennævnte lande, for flygtningene bliver ikke i Italien eller for den sags skyld i Sydeuropa for at skabe en rimelig tilværelse dernede.

Et kriseramt Sydeuropa lukker øjnene og sender dem videre. Dublinkonventionen virker ikke. Oven i det truer disse sydeuropæiske lande de nordeuropæiske lande med at sende endnu flere flygtninge herop, hvis ikke der kommer flere økonomiske og andre resourcer for at hjælpe dem.

Sverige tager imod ca.100,000 indvandrere om året, mange af dem er flygtninge, og ud af disse er der mange mænd, som faktisk er over 18 år, men udgiver sig for at være uledsagede børn, som kommer alene og på baggrund af dette kan gøre brug af endnu en konventionen til deres beskyttelse, dvs. børnekonventionen.

Antallet af ensomtkommende børneflygtninge, som de kalder det i Sverige, er steget kraftigt. Det er primært mænd, som kommer, for det er dem, der er stærke og kan klare den vanskelige rejse gennem adskillige lande. Piger, som er dem, der har størst brug for hjælp, og de fattige bliver stadig i området.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dette har en stor del af befolkningen forstået, og de stiller sig kritisk over for det. De er begyndt at spørge, hvorfor tager de ikke til de baltiske lande? Hvorfor ikke Polen? Hvorfor ikke Bulgarien og Rumænien? Disse baltiske og østeuropæiske lande oplever slet ikke den flytningestrøm, som man oplever i det øvrige Europa. Dette budskab er sivet godt og grundigt ind, og folk, som ellers var tolerante, er blevet en del kritiske og stemmer anderledes i dag. Internettet gør det muligt for dem at finde oplysninger, som politisk korrekte medier ikke tillader at diskutere.

Men magthaverne, især på venstrefløjen, vil simpelthen ikke forstå, eller nægter at anerkende disse synspunkter, fordi det strider mod den hidtidige humanitære politik, de har ført.

Jeg vil appellere til venstrefløjen om at gå på kompromis for at bevare den enormt prestigefyldte velfærdstat, som vi har nu. Gå med på et kompromis, et moratorium på 10 år. Sig stop til anerkendelsen af en mafiaforretning drevet af menneskersmuglere, som i dag tjener mere på menneskehandel end på stoffer. Mennesker på flugt skal have hjælp - hurtig hjælp, men der skal være en slags global solidaritet og muligvis nogle nye konventioner og institutioner for at løse den globale udfordring.

Venstrefløjen kan også lade være og fortsætte den hidtidige politik på området. Men så kan man ikke bebrejde befolkningen, hvis Dansk Folkeparti bliver det største parti uden have løftet en finger for at gøre noget. De vokser, og det gør også Sverigedemokraterne og andre lignende partier i andre nordeuropæiske lande, hvor man oplever en kraftig øgning af antallet af asylansøgninger.

Hvad kan man egentlig gøre for at hjælpe de stakkels mennesker, som er fanget i en uhyre vanskelig situation? Man kunne i stedet bede de arabiske lande om at modtage de flygtninge, som de selv har været med at skabe på grund af deres uafsluttede klankrig. De må vise verden, at islam betyder barmhjertighed og næstekærlighed. De arabiske lande må begynde at give bedre vilkår til andre landes statsborgere, som kommer for at arbejde, og respektere deres menneskerettigheder. Noget for noget.

Man kunne give dem 10 år til at indføre forbedringer. Verdenssamfundet må modernisere FN-institutionen og fordele flygtningene på retfærdig vis. USA, Canada, Indien, Kina, Brasilien, Rusland og andre folkerige lande kan også bidrag med at tage imod flere, end de hidtil har gjort.

Man kan bruge det pusterum til at integrere de mennesker, som er kommet for at blive i Europa. Folkevandringen til Europa er den største udfordring efter Anden Verdenskrig. Marginaliserede og uintegrerede eller radikaliserede indvandrere skader ikke kun deres egen sag, men gør livet surt for rigtig mange andre indvandrere og flygtninge, som er lovlydige og gør deres bedste for at blive integrerede i de respektive lande, de er immigreret til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dette må bare ikke fortsætte. Flygtninge fra islamiske lande bliver brugt som påskud for at fjerne den ene ydelse efter den anden. Husk lige en ting mere. Det er ikke bare danskere, der stemmer på højrefløjen. En thailandskfødt kvinde med buddhistisk baggrund fortalte mig, at hun har stemt på Dansk Folkeparti ved sidste valg.

Hun understregede, at hun vil fortsætte med at stemme DF, for nu skulle hun blive endnu længere på arbejdsmarkedet for at få den skide pension, og det kan hendes krop ikke holde til.

Venstrefløjen skal lade sig inspirere af Japan. Skabe ro. Bevare velfærdsstaten og sammenhængskraften, for ellers forsvinder den, fordi viljen til at betale for dem, som man ingen relationer har til, er ved at blive en by i Indien.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden