Lyt til artiklen
» Det ville være meget urimeligt at opfatte den triste arv fra de sidste fyrre år som noget fremmed, som en fjern slægtning testamenterede os. Tværtimod må vi modtage denne arv som en synd, vi begik imod os selv.
Hvis vi modtager den som en sådan, vil vi forstå, at det er op til os at gøre noget ved det. Vi kan ikke bebrejde tidligere magthavere for alt, ikke blot fordi det ville være usandt, men også, fordi det ville sløve den pligt, som hver af os står over for i dag, nemlig forpligtelsen til at handle uafhængigt, frit, fornuftigt og hurtigt.
