De konservatives nye formand, Søren Pape Poulsen, er endnu et trist eksempel på, hvordan desperation kan drive et parti til at kaste uprøvede kræfter for løverne i den politiske toparena.
Pape Poulsen fremstår nok rar og sympatisk, men siden han kom til, er sagerne væltet ud af skabet. Pape Poulsen fremstår anskudt, før han overhovedet er kommet i gang, og dette kan være starten på enden for Det Konservative Folkeparti.
