SF’s tidligere næstformand Mattias Tesfaye satte over julen fokus på, at den mindre privilegerede arbejdende middelklasse søger mod Lars Løkke. Forklaring? Venstrefløjen svigter arbejderne ved ikke at tage deres bekymringer for fremtidens arbejdsliv alvorligt. Opråbet er vigtigt, fordi det ville være katastrofalt for Danmark, hvis Lars Løkke træder tilbage i Statsministeriet. Men Tesfaye blev mødt med beskyldninger om, at han pisser i egen rede og sparker nedad. Jeg er uenig – hans analyse rammer plet. Opgaven for alle røde kræfter må nu være at formulere de politiske svar. Hvis den arbejdende middelklasse ikke føler, at velfærdsstaten er til for dem, og stempler ud, kommer de svageste for alvor til at lide. Det første skridt er, at regeringen tør ranke ryggen op i sit eget værdigrundlag og finder mod til at tage krisens store politiske kampe. At man tør være regering for nogen og ikke frygter et slagsmål med de store drenge i klassen.
Med stolthed skal der siges: Fra vi står op, til vi går i seng, arbejder vi for at gøre livet lidt bedre for jer, der hver dag slider i det. Vi ved, I ikke tjener de store penge, at jeres børn mangler en praktikplads, og at fremtiden virker usikker – men I er øverst på vores to do-liste. Hver eneste dag«.
