En af de små værdipolitiske mærkværdigheder i det danske samfund er, at venstrefløjen i de kommuner, hvor den har flertal, hvert år mener sig berettiget til at lukke folkeskolerne d. 1. maj og dermed involvere børnene i socialisternes fejring af sig selv. I år er det særligt mærkværdigt. Børnene har ikke været i skole i ugevis, og lærerne har allerede holdt fagligt møde lige så længe. Alligevel sætter man i København og flere andre steder også i år venstrefløjens festdag over børnenes skolegang.
Københavns 50.000 skolebørn forstår formentlig ikke, hvad øl og brandtaler mod alt til højre for Enhedslisten har med dem at gøre. Men ikke desto mindre er de tvunget til at højtidligholde dagen lige som alle kommunens ansatte uanset politisk orientering i øvrigt er det.




























