I 2009 havde mange danske banker levet over evne. De havde taget uansvarlig stor risiko, og nogle af dem var på randen af konkurs. Situationen var gravalvorlig og truede med at trække samfundsøkonomien ned.
Folketinget havde ikke noget ønske om at hjælpe bankerne. Men politikerne ville ikke se passivt til på et finanssammenbrud. Derfor stemte samtlige partier for bankpakke II, som gav bankerne mulighed for at låne penge, men til gengæld krævede en høj betaling i form af en rente på 10%.




























