Hippiernes gamle drøm om at legalisere hash samler tilsyneladende flere og flere tilhængere i øjeblikket.
Det er ikke et overraskende synspunkt fra den yderste venstrefløj med base på Christiania. Men det har været overraskende at se en socialdemokratisk overborgmester i København gøre det til sit vigtigste projekt for byen. Og endnu mere overraskende er det, at legalisering af stoffer i øjeblikket også virker til at være den vigtigste liberale mærkesag i Danmark.




























