Jeg skrev sidste lørdag på Facebook nogle observationer om mænd og kvinders kriterier, når de vælger partner. Det har givet overraskende mange reaktioner, og det er derfor vigtigt for mig lige at få slået endeligt fast, hvad det handlede om.
Min opdatering på Facebook udsprang af en historie om, at der desværre er dobbelt så mange karrierekvinder, der er ledige, som der er karrieremænd. Uden i øvrigt at have nogen politiske dagordener med det, men blot som en almindelig - og ikke mindst humoristisk - menneskelig refleksion, skrev jeg derfor følgende:
Karrierekvinder har to udfordringer, som karrieremænd ikke har:
1) Karrierekvinder er i mændenes øjne ikke mere attraktive end ikke-karrierekvinder. Mænd vil bare gerne have en kvinde, som er sød, pæn og kvik og tager lige så gerne en lærerinde eller sygeplejerske som en topleder.
2) Karrierekvinder er svære at imponere. Kvinder vil som regel gerne have en mand, som de kan se lidt op til, og det er svært for karrierekvinder at finde.
Enhver med øjne i hovedet kan konstatere, at det passer. Man kan bare kigge rundt på sin omgangskreds og se, hvor ofte kvinderne har scoret 'opad'
Rasmus Jarlov
Det er skarpt sat op, fordi det var tiltænkt et mindre publikum i et mere personligt forum, hvor tonen er mere frisk.
LÆS DEBAT
Det kommer dog alligevel bag på mig, at det har affødt så stor offentlig debat. Det er ikke ligefrem første gang, der fremsættes generaliseringer om mænd og kvinders forskelligheder. Det skal ikke ses som et angreb på kvinder. Mænd er ikke bedre. De vægter bare nogle andre ting tungere, når de vælger partner.
Femokratiets inkvisition har underkastet sandhedsværdien af mine to påstande en grundig analyse. Og hvis man vil det, så er der rent faktisk meget solidt forskningsmæssigt belæg for præmissen for dem. Der er masser af undersøgelser, som viser, at kvinder i gennemsnit lægger betydeligt mere vægt på mænds indtjeningsevne (som er en målbar parameter for social status og succes) end omvendt. Det giver desværre karrierekvinderne de omtalte udfordringer.
LÆS KRONIK
Enhver med øjne i hovedet kan konstatere, at det passer. Man kan bare kigge rundt på sin omgangskreds og se, hvor ofte kvinderne har scoret ’opad’, og hvor ofte det er omvendt. Det passer ikke på alle. Der er der intet, der gør, når man taler om grupper af mennesker. Men det passer i gennemsnit.
Dobbelt så mange kvindelige ledere er som skrevet enlige som mandlige ledere, mens det er omvendt for arbejdsløse mænd og kvinder. Arbejdsløse mænd er der ingen, der vil have.
LÆS DEBAT
Det handler overhovedet ikke om, hvordan jeg ser på kvinder og hvilken rolle, jeg ønsker, de skal have i samfundet. Jeg kunne sagtens unde dem, at de kunne score lige så mange points hos mænd ved at arbejde hårdt, som mænd gør hos kvinder. Det ville være godt for samfundet. Sådan er det bare ikke.
Man kan diskutere frem og tilbage, hvorfor det ikke er sådan. Er det kultur eller biologi? Er det mændene, som tvinger kvinderne til at have de præferencer, som de nu har? Det er bare ikke den diskussion, jeg er gået ind i. Det er først næste trin i en diskussion, som er nødt til at starte med, at man erkender, hvordan tingene er, uden at blive aggressiv over, at nogen påpeger det.
Det kan naturligvis være ligegyldigt, hvad jeg mener. Jeg synes dog, at det må være tilladt at sige sandheden, selvom den ikke er politisk korrekt.
Skriv kommentar