21. december 1879 kunne New York Herald bringe nyheden om en teknologisk sensation. Artiklen med overskriften 'Edisons lys' berettede om en opfindelse, der med en spiralformet glødetråd af kulstof kunne bringe lys til de amerikanske hjem. Sådan kom glødepæren til verden.
Inden da var hverdagen dikteret af solen. Så snart solen gik ned, måtte butikkerne og fabrikkerne lukke, og det var begrænset, hvad man kunne gøre i hjemmet kun med lyset fra olielamper og stearinlys.




























