Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OVERVÅGNING. Hvis ikke vi får sagt fra, er vores censurpolitik kun få år fra iranske tilstande, hvor man konstant bliver nødt til at kigge sig over skulderen i frygt for, at man udøver umoralsk adfærd, skriver Rasmus Brygger.
Foto: KATINKA HUSTAD (arkiv)

OVERVÅGNING. Hvis ikke vi får sagt fra, er vores censurpolitik kun få år fra iranske tilstande, hvor man konstant bliver nødt til at kigge sig over skulderen i frygt for, at man udøver umoralsk adfærd, skriver Rasmus Brygger.

Rasmus Brygger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vores censurpolitik er få år fra iranske tilstande

Vi skal sige fra overfor tendenserne til statsregulering af vores sindelag.

Rasmus Brygger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er god grund til at være bekymret for, hvad der sker i Storbritannien i øjeblikket.

Det har længe været kendt, at premierminister David Cameron arbejder på en blokade af internetporno i forsøget på at ’beskytte børnene’.

Nu kommer den måske virkelige årsag til forslaget frem:

Den britiske regering vil bruge filteret til også at blokere ’ekstremisme’ på internettet.

I en nylig debat i House of Commons udtaler premierministeren, at de har »fastsat noget af den hårdeste kontrol, man overhovedet kan have indenfor en demokratisk regering«.

Han fortsætter med at berette, at regeringen efter et møde med en såkaldt ’ extremism task force’ »lægger op til en lang række skridt, man vil gå for at modsætte sig den ekstremistiske fortælling, inklusiv blokering af internetsider«.

Og han slår fast, at regeringen »vil tage alle disse skridt og mange flere for at holde landet sikkert«.

Jeg er ved gentagne lejligheder selv blevet kaldt en ekstremist. Skal mine liberale holdninger så også blokeres

LÆS MERE

Jeg bliver virkelig bange, når jeg hører et moderne vestligt lands øverste ledelse fortælle om, hvor langt de vil gå for »at holde landet sikkert«.

Når man begynder at træde i et land som Irans fodspor, der først blokerede ’umoralske’ sider for derefter at gå videre til sider, der går imod ’den nationale sikkerhed’, skal man være ekstremt opmærksom på, hvad det medfører af begrænsninger for ytringsfriheden.

Det oplagte spørgsmål er, hvordan magthaverne fortolker, hvad der udgør ekstreme synspunkter.

Hvis man begynder at blokere holdninger ud fra, om de er ekstreme eller landsskadelige, åbner man for en Pandoras æske af begrænsninger på ytringsfriheden.

LÆS MERE

Hvor stopper man? Er det ved islamister? Nationalister? Anarkister?

Vil Storbritannien også blokere for The Guardian, der lækker Snowden-historierne for at beskytte nationale interesser?

Jeg er ved gentagne lejligheder selv blevet kaldt en ekstremist. Skal mine liberale holdninger så også blokeres på internettet?

Også herhjemme er flere politikere begyndt at kræve mere kontrol over internettet.

Tiden er kommet til at kæmpe imod

Både på venstrefløjen og højrefløjen ønskes der yderligere overvågning, censur og eventuelt forbud mod anonymiseringsværktøjer som f.eks. TOR-netværket.

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, sagde f.eks. følgende tidligere på måneden om yderligere overvågning på internettet:

»Det kan være nødvendigt. Hvis politiet kommer til os og siger, at de skal bruge flere redskaber til at efterforske kriminalitet, så lytter jeg gerne«.

FILOSOFFERNE

Socialdemokraterne kom i samme forbindelse med lignende udtalelser.

Listen over lovgivning, der har til formål at kontrollere vores færd på internettet er lang.

SOPA, PIPA og ACTA er bare få eksempler på drakoniske love, der i øjeblikket bliver masseproduceret blandt vestens lovgivere.

Hvis ikke vi får sagt fra, er vores censurpolitik kun få år fra iranske tilstande, hvor man konstant bliver nødt til at kigge sig over skulderen i frygt for, at man udøver umoralsk adfærd.

Tiden er kommet til at kæmpe imod.

Både herhjemme, i Storbritannien og resten af Vesten, bliver vi simpelt hen nødt til at sige fra overfor politikerne der vil knægte vores frihed og privatliv i bytte for en falsk fornemmelse for sikkerhed.

Jeg er bange for, hvor vi er på vej hen. Det burde du også være.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden