Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Dansk Folkeparti er kommet med en kærkommen løgn: Det er deres vælgere, der oplever problemerne med indvandring på egen krop, mens deres politiske modstandere tilhører eliten og aldrig har været i berøring med indvandringens katastrofale følger« sådan skriver den liberale debattør Rasmus Brygger, der mener at både Dansk Folkepartis politikere, såvel som vælger, ville have godt af et besøg i en af landets ghettoer. Kilde: Politiken.tv / Johannes Skov Andersen / Peter Vintergaard

Rasmus Brygger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flyt Dansk Folkeparti ud i ghettoen

Måske er løsningen på den spirende fremmedfrygt, at DF’erne kommer tættere på indvandrerne.

Rasmus Brygger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkeparti er kommet med en kærkommen løgn: Det er deres vælgere, der oplever problemerne med indvandring på egen krop, mens deres politiske modstandere tilhører eliten og aldrig har været i berøring med indvandringens katastrofale følger.

Løgnen bliver ikke bare gentaget igen og igen i aviserne, senest Morten Messerschmidt i Politiken d. 13/8, der fastslår, at partiets ideologiske modstandere primært kommer fra Nordsjælland og Østerbro.

LÆS MORTEN MESSERSCHMIDT

Det er også en løgn, der florerer i bedste velgående på de sociale medier. Af personlige anekdoter kan nævnes, at jeg flere gange er blevet opfordret til at tage ud på Nørrebro – uden PET-vagter(!) – da området er så indvandrerinficeret, at det er blevet en ren shariazone.

Men virkeligheden er ikke altid, som der står i Den Korte Avis. Selvom det imidlertid er den virkelighed, Dansk Folkepartis vælgere har fået på nethinden.

Der er bestemt ting, der går igen, hvis man ser på de dele af landet, der er ramt af DF-begejstringen – men det er ikke udlændinge.

Det kan godt være, at flere af partiets vælgere har dårlige erfaringer med indvandrere, men historien om, at DF-vælgerne bor i områder, hvor de oplever særlige problemer, har altså ikke noget på sig

Sønderjylland, der blev udråbt til at være det nye DF-land, er samtidig en af de landsdele, der har færrest ikke-vestlige indvandrere per indbygger. Og flere af de kommuner, hvor Dansk Folkeparti var mest populære ved valget ligger godt under landsgennemsnittet for ikke-vestlige indvandrere.

Her kan f.eks. nævnes den største DF-kommune Lolland, hvor partiet fik 35,5 procent af stemmerne, men hvor tallet for ikke-vestlige indvandrere lå en tredjedel under landsgennemsnittet. Eller Guldborgsund med 34,7 procent DF-vælgere med næsten halvt så mange indvandrere som landsgennemsnittet. 5 af de 10 største DF-kommuner har således færre ikke-vestlige indvandre end resten af landet i gennemsnit.

Det kan godt være, at flere af partiets vælgere har dårlige erfaringer med indvandrere, men historien om, at DF-vælgerne bor i områder, hvor de oplever særlige problemer, har altså ikke noget på sig.

Derimod er både Lolland og Guldborgssund blandt landets fattigste kommuner. Og ligesom kommunerne så ligger Dansk Folkepartis vælgere under gennemsnittet for befolkningen, både når det gælder indkomst og uddannelse.

At det netop er disse grupperinger, der er mest kritiske overfor indvandrere, underbygges også i forskningen, der viser, at skepsissen for indvandring er højest blandt ældre, lavtuddannede og lavtlønnede. Det har altså mere at gøre med et konservativt verdenssyn, frygt for fremmede og for forandring end så meget andet.

Det er ikke for at sige, at man ikke skal lytte til Dansk Folkepartis vælgere. Mange har rationelle årsager til at stemme på partiet: Lavindkomstgrupperne har historisk set været dem, der rammes hårdest af globalisering, og i trit med at Danmark har åbnet op og har større behov for udenlandsk arbejdskraft, bliver disse grupper marginaliseret i det danske samfund. Der er en kæmpe klasse i Danmark, som vi kort sagt har tabt på gulvet. Og det skaber frustration, frygt – og i yderste konsekvens had.

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu er forskningen splittet på dette punkt, men flere forskere peger på, at noget af det, der skaber den største tolerance, er at have indvandrere som kollegaer, naboer eller på anden vis tæt inde på kroppen. Det giver et mere menneskeligt billede af de mennesker, vi ellers stereotypiserer ud fra nyhedsartikler og vandrehistorier.

Måske er løsningen på den spirende fremmedfrygt det DF’erne frygter allermest: At komme tættere på indvandrerne. Dansk Folkepartis vælgere skal opleve de områder og de mennesker, som de ellers kun kender til via Den Korte Avis, på egen krop.

Måske skulle vi flytte Dansk Folkeparti til ghettoen – eller endnu bedre til de mange steder i Danmark, hvor indvandrere og efterkommere er fuldt ud integrerede i lokalsamfundet. Måske skulle de opleve, at de, der holder Ramadan, ikke hader julen, og at de, der bruger bedetæppe, ikke nødvendigvis hader kristendommen.

Der er bestemt problemer at tage fat i, når det gælder udlændinge. Kriminaliteten er for høj, ekstremismen for yderliggående og integrationen for dårlig. Men fortællingen om, at det er Dansk Folkepartis vælgere, der sidder inde med det sandfærdige billede af indvandringen, er tydeligvis ikke meget andet end rigtig smart politisk kommunikation.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden