Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Silvana Mouazan

Jeg er barn af de socialt udsatte områder, som I kalder utryghedsghettoen

Den nye trend, er at de privilegerede fra overklassen peger fingre af de udsatte og fortæller dem offentligt, at de ikke vil bo ved siden af dem.

Silvana Mouazan

Annegrethe Felter Rasmussen, spørger debatindlægget 'Hvornår flytter kultureliten mon selv til Nivå, og hun forstår ikke den kritik, som Berlingskes blogger Eva Selsing møder med sine ytringer om, at hun ikke ønsker at bo i områder med indvandrere og flygtninge.

Der skal ikke være tvivl om Eva Selsing´s forsøg på at skabe debat ofte sker på en let fordømmende måde - når hun forsøger at skabe skræk og rædsel ved overdrivelse og generaliseringer som påstanden om at indvandrerne jo har overtaget hvert hjørne af Danmark.

På den anden side af ghettoen var der lærere, pædagoger, arbejdsgivere og mennesker, der så muligheder i mig og her begyndte min opstigen

Eller Henrik Day´s indlæg, hvor han gang på gang fortæller om sine amerikanske venner, der ikke kunne drømme om at bo i Danmark på grund af indvandrere.

Hvordan kan journalisten Annegrethe F. Rasmussen virkelig mene, at man ikke kan kritisere Eva Selsing og Henrik Day´s kontroversielle ytringer, som kun skaber had og splittelse i samfundet?

Annegrethe Rasmussen der til dagligt bor i Washington, skriver at hun har venner i mange farver, fra mange religioner og ditto kulturer. Det er vigtigt for hende, at pointerer, at hun ikke har noget imod fremmede, men samtidigt vil jo hun jo heller ikke bo et sted med fremmede - kun hvis de har en høj status. Og bum, der smider hun bomben- alle hendes venner er veluddannede og ressourcestærke.

Jeg har efterhånden mødt mange skribenter og debattør, der igen og igen bruger argumentet, 'jeg har venner fra indvandrermiljøerne', for at retfærdiggøre deres indlæg, hvor de kun skaber had og splittelse i samfundet, for at frigøre sig for ansvaret.

Jeg er barn af de socialt udsatte områder, som I kalder utryghedsghettoen. Denne del af samfundet, hvor der bor rigtige mennesker, som begge skribenter ikke kunne drømme om at bo i eller møde. Mine forældre har været kontanthjælpsmodtagere, men alligevel stod uddannelse højt på prioriteringslisten hjemme hos os.

Medierne beskrev mit hjem, som et parallel-samfund i det danske samfund. Overskrifterne lød - den nye subkulturer med vold, social kontrol, undertrykkelse og kriminalitet. Det var beskrivelser, som jeg ikke kunne genkende. At læne sig op ad statistikker er ikke nødvendigvis virkeligheden. At møde sine medmennesker, give dem plads til at fortælle deres historie, ansigt til ansigt er at se uligheden i øjnene og få kendskab til den.

Den nye trend er at de privilegerede fra overklassen peger fingre af de udsatte og fortæller dem åbenlyst offentligt, at de ikke vil bo ved siden af dem. Toppen har udnævnt en kamp mod bunden- for mennesker på bunden ødelægger sikkerheden og trygheden i det perfekte samfund.

Holdningen fra toppen har de sidste mange år, har været, at de mennesker der har sociale problemer, selv har et ansvar for at løse dem. Det er nemt for dem, at konkludere det.

Jeg ser det, som et stort problem, at man skærmer de normale børn fra de børn der bor i dårlige vilkår, som er samfundets socialt udsatte og svage. Og i stedet for at pege fingre ad dem, kan man starte med at række hånden frem, for at yde en fælles indsats.

Vi er også nødt til at anerkende et samfundsmæssigt ansvar for socialt udsatte, forebygge og prioriterer højst, hvordan udspillet skal gennemføres, så de ikke går i glemmebogen, idet den stigende ulighed er voksende.

Man bliver automatisk stemplet som en del af uligheden, blot fordi man har adresse i ghettoen. Og selv om jeg har kæmpet mig ud fra ghettoen, så har det været en nem kamp, netop fordi man har værdsat min eksistens.

På den anden side af ghettoen var der lærere, pædagoger, arbejdsgivere og mennesker, der så muligheder i mig og her begyndte min opstigen.

I dag kan jeg kalde mig jurist, leder af retshjælpen for Exitcirklen i Aarhus, hvor mit opgave er at yde hjælp til piger og kvinder, der er udsat for psykisk vold, social kontrol , mobning og radikalisme. Desuden arbejder jeg til dagligt med kommunikation mellem de svage udsatte forældre og kommunen, og er skribent/debattør.

Jeg er ghettobarnet og en del af den ulighed, som I prøver at undgå.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce