Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Silvana Mouazan
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er barn af de socialt udsatte områder, som I kalder utryghedsghettoen

Den nye trend, er at de privilegerede fra overklassen peger fingre af de udsatte og fortæller dem offentligt, at de ikke vil bo ved siden af dem.

Silvana Mouazan
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Annegrethe Felter Rasmussen, spørger debatindlægget 'Hvornår flytter kultureliten mon selv til Nivå, og hun forstår ikke den kritik, som Berlingskes blogger Eva Selsing møder med sine ytringer om, at hun ikke ønsker at bo i områder med indvandrere og flygtninge.

Der skal ikke være tvivl om Eva Selsing´s forsøg på at skabe debat ofte sker på en let fordømmende måde - når hun forsøger at skabe skræk og rædsel ved overdrivelse og generaliseringer som påstanden om at indvandrerne jo har overtaget hvert hjørne af Danmark.

På den anden side af ghettoen var der lærere, pædagoger, arbejdsgivere og mennesker, der så muligheder i mig og her begyndte min opstigen

Eller Henrik Day´s indlæg, hvor han gang på gang fortæller om sine amerikanske venner, der ikke kunne drømme om at bo i Danmark på grund af indvandrere.

Hvordan kan journalisten Annegrethe F. Rasmussen virkelig mene, at man ikke kan kritisere Eva Selsing og Henrik Day´s kontroversielle ytringer, som kun skaber had og splittelse i samfundet?

Annegrethe Rasmussen der til dagligt bor i Washington, skriver at hun har venner i mange farver, fra mange religioner og ditto kulturer. Det er vigtigt for hende, at pointerer, at hun ikke har noget imod fremmede, men samtidigt vil jo hun jo heller ikke bo et sted med fremmede - kun hvis de har en høj status. Og bum, der smider hun bomben- alle hendes venner er veluddannede og ressourcestærke.

Jeg har efterhånden mødt mange skribenter og debattør, der igen og igen bruger argumentet, 'jeg har venner fra indvandrermiljøerne', for at retfærdiggøre deres indlæg, hvor de kun skaber had og splittelse i samfundet, for at frigøre sig for ansvaret.

Jeg er barn af de socialt udsatte områder, som I kalder utryghedsghettoen. Denne del af samfundet, hvor der bor rigtige mennesker, som begge skribenter ikke kunne drømme om at bo i eller møde. Mine forældre har været kontanthjælpsmodtagere, men alligevel stod uddannelse højt på prioriteringslisten hjemme hos os.

Medierne beskrev mit hjem, som et parallel-samfund i det danske samfund. Overskrifterne lød - den nye subkulturer med vold, social kontrol, undertrykkelse og kriminalitet. Det var beskrivelser, som jeg ikke kunne genkende. At læne sig op ad statistikker er ikke nødvendigvis virkeligheden. At møde sine medmennesker, give dem plads til at fortælle deres historie, ansigt til ansigt er at se uligheden i øjnene og få kendskab til den.

Den nye trend er at de privilegerede fra overklassen peger fingre af de udsatte og fortæller dem åbenlyst offentligt, at de ikke vil bo ved siden af dem. Toppen har udnævnt en kamp mod bunden- for mennesker på bunden ødelægger sikkerheden og trygheden i det perfekte samfund.

Holdningen fra toppen har de sidste mange år, har været, at de mennesker der har sociale problemer, selv har et ansvar for at løse dem. Det er nemt for dem, at konkludere det.

Jeg ser det, som et stort problem, at man skærmer de normale børn fra de børn der bor i dårlige vilkår, som er samfundets socialt udsatte og svage. Og i stedet for at pege fingre ad dem, kan man starte med at række hånden frem, for at yde en fælles indsats.

Vi er også nødt til at anerkende et samfundsmæssigt ansvar for socialt udsatte, forebygge og prioriterer højst, hvordan udspillet skal gennemføres, så de ikke går i glemmebogen, idet den stigende ulighed er voksende.

Man bliver automatisk stemplet som en del af uligheden, blot fordi man har adresse i ghettoen. Og selv om jeg har kæmpet mig ud fra ghettoen, så har det været en nem kamp, netop fordi man har værdsat min eksistens.

På den anden side af ghettoen var der lærere, pædagoger, arbejdsgivere og mennesker, der så muligheder i mig og her begyndte min opstigen.

I dag kan jeg kalde mig jurist, leder af retshjælpen for Exitcirklen i Aarhus, hvor mit opgave er at yde hjælp til piger og kvinder, der er udsat for psykisk vold, social kontrol , mobning og radikalisme. Desuden arbejder jeg til dagligt med kommunikation mellem de svage udsatte forældre og kommunen, og er skribent/debattør.

Jeg er ghettobarnet og en del af den ulighed, som I prøver at undgå.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden