Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Per Marquard Otzen

Trine Pertou Mach
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad os bekæmpe uligheden blandt børn og skabe et mere lige samfund

Børn skal ikke betale prisen for de livsomstændigheder, de fødes ind i.

Trine Pertou Mach
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var ikke mindst børnene, der er i fokus i torsdagens finanslovsaftale: Kræftramte børn, børns forhold i daginstitutionerne, folkeskolens inklusions-opgave.

Det er en klar SF-mærkesag: Vi skal investere mere i at skabe gode vilkår for vores børn – uanset social baggrund. Vi ved, at børns chancer for at leve et værdigt liv og kunne realisere deres drømme hænger tæt sammen med de vilkår, som de vokser op under.

Tillad mig en lille anekdote:

Forleden faldt mit blik på en reklame for en ny Strid-børnebog. På plakaten var fremhævet et citat: »Vinteren var slut, og det var nu, foråret skulle komme. Men foråret kom ikke«.

Det sendte mig i ét nu tilbage til den dag for år tilbage, hvor min far – der dengang var lærer på en lille specialskole for adfærdsvanskelige børn og unge, som det hed dengang – over aftensmaden fortalte, hvad én af ungerne på skolen havde sagt i (endnu) en snak med lærerne om bøvl, ballade og manglede koncentration.

Drengen kom fra et hjem med store udfordringer (faderen, der var fisker, druknede fordi han røg ned mellem kajen og fiskekutteren, da han havde hentet flere øller til gutterne). Drengens ’værelse’ var vindfanget dér hjemme i huset. Og den her dag var det, han sagde: »Jeg drømmer hele tiden om et slot af guld, men det bliver sgu kun til et af sand«.

De sidder stadig i mig, de ord. Det billede. Et barn, der så tidligt i livet mærker sine drømme knuste og uopnåelige. Og tegner så præcist et billede.

Nu kender jeg ikke konteksten for Strid-citatet og det er sådan set også lige meget her – det var følelsen og mindet om ham den lille knægt med ondt i livet så tidligt, det vækkede i mig, der var centralt.

At vi i år har lavet en finanslov, der ikke mindst har blikket rettet mod børn og deres opvækst i fællesskabets institutioner, betyder derfor rigtig meget.

LÆS DEBAT

Mange børn tilbringer rigtig mange timer i daginstitution de første år af deres liv. Der er næppe nogen forældre her i landet, som ikke vil kunne glædes over, at der nu bliver flere voksne og dermed mere tid til deres små børn.

Det er godt givet ud. Forskning peger på, at det vigtigste for kvaliteten i daginstitutionerne, er interaktionen mellem børn og voksne (det siger sig selv, at antallet af børn per voksen er centralt i dén sammenhæng), ligesom det er vigtigt, om de voksne har en pædagogisk uddannelse.

Og det er ikke kun for årene i vuggestue og børnehave, at det spiller ind på barnets liv. Det viser sig nemlig, at de børn, der går i daginstitutioner af høj kvalitet, faktisk både klarer sig bedre i skolen, får bedre uddannelse og job – og færre ryger på samfundets skyggeside.

At det så tilmed er sådan, at sårbare eller socialt udsatte børn har størst gavn af de tilbud, som daginstitutioner tilbyder, understreger blot behovet for at investere ressourcer hér. Med en milliard kroner til at sikre flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver er der taget hul på at knække kurven over det stigende antal børn per voksen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SF ønsker en udredning af ulighedens karakter i Danmark. Den fik vi ikke på finansloven, men det står fortsat på listen over ambitioner. Og meget gerne med et særligt børnefokus, så vi kan komme til bunds i, hvad den store ulighed blandt børn skyldes, hvordan det trækker spor længere frem i livet – og for at finde veje til at bekæmpe den og skabe et mere lige samfund.

I bund og grund er det et politisk valg, om børn skal betale prisen, hele livet, for de livsomstændigheder, de langt hen ad vejen fødes ind i.

På den korte bane er afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt for folk på kontanthjælp som del af finanslovsaftalen derfor også en sejr set med børneøjne. Det er ikke mindst børnene, der betaler prisen i familier, der lever i fattigdom.

For kort tid siden udkom en rapport fra UNICEF; den kigger på, hvordan finanskrisen har påvirket børns livsvilkår i 41 industrialiserede og rige lande.

Faktisk kommer Danmark ud som et af de mildere ramte, men den peger samtidig på, at antallet af børn, der lever i relativ fattigdom i Danmark er steget med 13.000 fra 2008-2012 – og at uligheden blandt danske børn er steget. De børn, der i 2008 lå under EU’s fattigdomsgrænse, var blevet endnu fattigere i 2012.

Regeringen har efterfølgende peget på, at tallet rent faktisk faldt fra 2011-12, hvilket tilskrives afskaffelsen af fattigdomsydelserne, kort efter regeringen trådte til.

Som rapportens forfattere argumenterer, så er omfanget og karakteren af finanskrisens betydning i det enkelte land påvirket af forskellige faktorer såsom den forudliggende økonomiske situation, dybden af krisen, styrken af det sociale sikkerhedsnet – og vigtigst: De politiske svar på krisen.

LÆS DEBAT

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og det er jo essensen: Det er et politisk valg, hvordan – eller om - man samfundsmæssigt sikrer, at børn ikke skal vokse op under svært ulige vilkår.

Vi ved godt, at det trækker spor langt ind i børnenes ungdoms- og voksenliv og er med til at definere, om drømme, håb og ambitioner kan indfries og realiseres.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden