Der er et udtryk, der lyder 'et samfunds kvalitet skal måles på, hvordan det behandler sine mindretal og sine afvigere'. Det har jeg abonneret på, siden jeg som teenager læste det første gang. Men det har egentlig en åbenlys mangel: Ungerne i det samfund.
For selv det mest stærke sociale sikkerhedsnet, den største tolerance og inklusion af ’den anderledes’ og et solidt blik for ligebehandling kan meget vel overse vilkårene for de borgere, der er allermest afhængige af støtte, rådgivning og talerør: Børnene.




























