Det er svært at sige nej, når familiens teenager med store, uskyldige øjne beder om lov til at tage til Prag i vinterferien og trumfer med, at alle de andre i klassen allerede har fået lov af deres forældre til at rejse.
Og som de seneste dages begivenheder i den tjekkiske hovedstad viser, har tusindvis af danske mødre og fædre valgt den nemme løsning og overladt opdragelsen af deres afkom til Prags bartendere.




























