Fremtiden er ikke, hvad den har været. Den var tidligere noget, vi glædede os til – drevet af drømme om fremskridt, retfærdighed og fælles velstand. I dag synes billedet meget anderledes.
Klimakatastrofer, krige og og konstant krisestyring får mange i Vesten til at frygte fremtiden mere, end de ser frem til den. I film, litteratur og tv florerer dystopiske historier og undergangsbilleder, mens populister som Donald Trump i USA, Marine Le Pen i Frankrig og andre højrefløjsbevægelser i Vesten sælger os en idealiseret fortid som løsning på nutidens problemer. Samtidig ser de traditionelle partier – også her i Danmark – ud til at være fanget i en art nødvendighedens politik uden den handlekraft og vilje til forandring, verden så brændende har brug for.
