Livet skal være lettere for danske børnefamilier. Det mener folketingsmedlem Trine Bramsen (S), der er aktuel med debatbogen ’Sådan gør vi det lidt bedre – 12 bud på hvordan børnefamilier lever og ikke bare overlever’.
Med bogen forsøger hun at tage livtag med de udfordringer, der giver småbørnsforældre mere stress – og som kan være forklaringen på, hvorfor stadig flere unge fravælger at få børn.