Lad det være slået fast med det samme: Jeg elsker – hvis nogen skulle være i tvivl – musik. Jeg holder af at lytte til engagerede, levende samtaler. Findes der bedre og mere livsglade lyde end dem, glade børn kan levere? Jeg er stor fan af film og ikke mindst deres soundtrack eller lydspor.

Men når disse lydmæssige herligheder blæses ud i en togkupé, en bus, en restaurant, en park, stranden eller et fly gennem en lille, forvrængende digital forstærker i en telefon eller – glup – en soundboks eller brøles ud over sagesløse passagerer eller bare medmennesker med en vokal volumen af samme omfang som en hel håndboldhal, gør de mig stresset, deprimeret, afmægtig eller rasende.