Hver uge modtager Politikens debatredaktion masser af læserbreve. Korte engagerede tekster fra vores læsere, som mener noget, observerer eller uddeler ros og ris.
At en tekst er lang, gør den ikke nødvendigvis klog eller vigtig. Det omvendte gælder de korte tekster. Få sætninger kan rumme netop det perspektiv, der mangler i debatten.
Her er ugens bedste læserbreve.
Slagtere
Lars Rold Andersen, Skagen:
Demonstranterne mod slagtere og pølsevogne på Amager udtaler, at det er hyklerisk at tage sin hund med til pølsevognen. Mon ikke hunden tilgiver dig, hvis den får en bid af pølsen? Faktisk kender jeg ikke en eneste hund, der er selvvalgt vegetar eller veganer.
Så mon ikke det er demonstranterne selv, der hykler, når de tager hunden som gidsel i debatten for eller imod slagtere og pølsevogne. Kampen for bedre dyrevelfærd er velbegrundet. Men kampen lider skade, når den føres af urimelige fundamentalister.
... Pladser
Svend E. Hansen, Hillerød:
Jeg vågnede forleden morgen og følte mig pludselig gammel og træt. Som pensionist kan jeg huske helt tilbage til dengang, Socialdemokratiet var socialt. Dengang man kæmpede for flere hospitalspladser, børnehavepladser, skolepladser, lærepladser, studiepladser og plejehjemspladser. I dag er Socialdemokratiets bedste forsvar for, at de skal have overborgmesterposten, parkeringspladser.
Måske er det ikke kun mig, der er blevet gammel og træt. Og måske skulle vælgerne overveje at sende socialdemokraterne på pension. Hvis de mener, at deres tilbud til vælgerne om flere parkeringspladser i København er noget, der trækker stemmer og hjælper på vælgernes daglige problemer, så er deres virkelighedsfornemmelse på vej ind i et senilt mørke – og så var pension nok berettiget.
Blowin’ in the wind
Bente Kilhof, Frederiksberg:
Efter at have læst 375 danske lægers indlæg 14.5. om, at tusindvis af patienter fra Gaza har brug for behandling, men at den danske regering afviser at hjælpe, kom jeg til at tænke på sangen ’Blowin’ In the Wind’ fra 1962. Da Bob Dylan blev spurgt ind til teksten, sagde han, at »svaret er i vinden, nogle af de største forbrydere er dem, der ser bort, når de ser noget, som de ved er forkert.«
Musikdækningen
Kjeld Lauritsen, København:
Selvfølgelig er det o.k., at Politiken gerne vil tækkes yngre læsere. Men hvad angår avisens musikdækning, har det taget absurde former. For mens de allerfleste avisabonnenter tilhører den ældste halvdel af befolkningen, retter Politikens dækning af musikken sig mod de yngste læsere, der kun i ringe omfang betaler gildet.
I øvrigt forsømmer man jo også på denne måde unge udøvende og musikelskende, der ikke lige er interesseret i mainstreampop. Avisens dækning er i stigende grad en form for kendisjournalistik, mens beskrivelser af musikken forsømmes. Ja, tit ved man ikke efter endt læsning, om musikken blev fremført solo eller med orkester. Solistiske elementer bliver ofte latterliggjort.
Chefredaktør Christian Jensen skriver i sit fødselsdagsportræt af kulturredaktøren 10.5., at hun er musikalsk. Jeg glæder mig til at se det i spalterne.
Præsidiet
Jørn Juul Sørensen, Grenaa:
Folketingets Præsidium har helt ekstraordinært besluttet, at skoleeleverne ikke får lov at debattere Palæstina ved næste års skolevalg.
Må de så godt debattere oprustning for milliarder, de døde i Ukraine, de døde fjorde uden fisk, 25.000 døde dyr i de danske svinestalde hver dag og ulven? Nå, det må de godt! Hvorfor?
Hvad er det for et mærkværdigt hensyn? Hvad er det for nogle formynderiske MF-overlærere, der mener at gøre sig kloge på de unges vegne? Unge, der i forvejen har næsten hele verdensbilledet, på godt og ondt, på deres telefoner. Skal de begrænses, kan det da kun være deres forældre, der skal gøre det.
Og hvad med næste Folketingsvalg? Kommer der så også restriktioner ud til sårbare mennesker i Danmark om, at de ikke må deltage i debatter om de psykiatriske forhold, forholdene for de hjemløse på gaden og den elendige integrationsydelse? Jeg frygter det.
Syv måneder
Isabelle Mandel, Hornbæk:
Kære Politiken
Det er meningsløst at sende kommentarer her på den digitale avis. Ingen kan jo læse dem. Hvorfor opfordrer I til, at folk skriver uden at fortælle, at I ikke bringer alle kommentarer? Dvs. måske bringer I en enkelt hist og her i papiravisen. Hvorfor gør I ikke opmærksom på dette? Hvorfor lader I, som om det er muligt at debattere online?
Nu har I brugt syv måneder på at finde ud af, hvordan I bringer kommentarer under debatindlæg. Alle mulige andre aviser kan finde ud af at have online debatter. Hvad er det, der gør, at lige Politiken ikke kan? Jeg begynder faktisk at tvivle på, at I overhovedet ønsker debat.
Det rigtig sjove er, at I havde en dag et indlæg, hvor det var muligt med debat. Men ups – så kunne I pludselig ikke finde ud af det mere.
Måske til næste år. Hvis der kommer en debatredaktion, der ønsker debat.
Religion er en privatsag
Søren Bald, Gribskov:
I en kronik i min avis citerer kronikøren Mette Frederiksen for i Folketinget at have sagt, at hun er »meget bekymret for islams rolle i det danske og europæiske samfund«, og at det er »uforeneligt med demokrati at lægge Koranen til grund for sin livsførelse«. Statsministeren er tvetydig. Demokrati og livsførelse er to forskellige ting. Derfor er det uforeneligt med demokrati at lægge enhver religion til grund for sin livsførelse.
Enhver religion må acceptere fuld vigepligt i et demokrati. I din livsførelse kan du gå med turban, tatoveringer, kilt, kalot, smoking, langt skæg eller på bare fødder, men demokratiet fastlægger de fælles spilleregler. Demokratiet forudsætter, at afgørelser træffes af flertallet, og at alle har umistelige rettigheder. Religiøse lovbøger har værdi for de troende. Demokratiet handler bare ikke om tro, men er et eksistentielt tilbud om at leve som fri borger i en retsstat. Og tro på hvad man vil! Julemanden, Odin og Thor eller den store græskarmand.
Brændt mad
Erik J. Skibsted, Sorø:
I Politiken 7.5 skrev Mathilde Colbjørn Holst et debatindlæg, som jeg ønsker at svare på.
På ung dansk: Holy moly, shame on you eller på gammel dansk: Hva’ fanden har du gang i?
At du skriver om at brænde maden på i en eller anden form for #MeToo-/kvindekamp – jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg læste det. Enten har Politiken opgivet at redigere avisen, eller også vil avisen demonstrere, hvor galt det står til med nutidens ungdom. At brænde maden på – helt bevidst? Madlavning er en kærlighedsgerning over for din Næste. Læs Kierkegaard, Bibelen eller bedre Paracelsus og kom så igen.
Skolevalg
Jette Rohr, Albertslund:
En meget vigtig lektion har skoleelever i Danmark nu fået:
Demokrati er skrøbeligt, og ytringsfrihed kan mistes.
Forhåbentlig vil eleverne nægte at deltage med stækkede vinger.
Benfolket
Henrik Lauridsen, Hjørring:
I gågaden er 7 ud af 10 butikker som Fort Knox for os med hjul. Nogle steder skal man ind og bede om en rampe. Hvordan? Skal jeg kaste en lasso? Vi er over 160.000 danskere med ganghjælpemidler. Vi vil også klippes, købe sko – og måske bare have en is. Skal vi virkelig stadig kæmpe for at komme ind?
fortsæt med at læse
