Aydin Soei er vokset op blandt arbejderklassens børn i et udsat boligområde, kunne ikke læse i 3. klasse og har hele sit liv frygtet at ende som sin voldelige far. Nu er han som sociolog, journalist og forfatter klatret op ad den sociale stige og mener, at vi har et helt skævt billede af, hvad det kræver at bryde den negative sociale arv.
»Jeg er mere bekymret for den hvide arbejderklasse i provinsen end for unge etniske minoriteter i udsatte boligområder«
»Hvis vi som samfund gerne vil have, at folk tager ansvar for deres eget liv, autonomt sammensætter det gode liv for sig selv og ikke ender som klientgjorte, giver det ingen mening, hvis vi samtidig skaber en fortælling om, at hvis du kommer fra ghettoen eller en bestemt slags familie, så er du dømt til at mislykkes«, siger Aydin Soei. Foto: Jens Dresling
Aydin Soei rejser sig fra spisebordet og går hen til den bugnende bogreol i andelslejligheden på Nørrebro. Hans egne ord rækker ikke. Han finder Yahya Hassans digt ‘Far min ufødte søn’ frem og reciterer:
Måske jeg ville have elsket dig, hvis jeg var din far og ikke din søn.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.