Vi ser billeder af brændende rådhustårne fra det gamle Europa og føler mørket synke sig. Men måske er det på tide at tænde drømmen mod dystopien, skriver Erik Jensen i denne klumme.

Vi er kommet så langt ind i mørket, at det er svært at oplyse vores eget sortsyn med noget så gammeldags og naivt som håb

Originalfoto: Rune Pedersen, Pascal Lachenaud/Ritzau Scanpix
Originalfoto: Rune Pedersen, Pascal Lachenaud/Ritzau Scanpix

Det fine gamle tårn på rådhuset i franske Limoges omspundet af ild. Adolf Hitlers residens i Alperne, Ørnereden, brændt ned.

Vi ser på billeder af den gamle verden i flammer. Og sender dystopiske signaler videre til psyken. Vi lever allerede i askehoben, og det er forbi lige om lidt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her