Slotsholmen er magten.
På magtens ø ligger Christiansborg med Folketing, regering og Højesteret – den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt – under et og samme tag med papirtynde vægge imellem. Slotsholmen er en ø med ni broer og syv vidundere. Børsen, Knippelsbro, Den Sorte Diamant, Thorvaldsens Museum, Marmorbroen, Tjæreborg og en have så skøn. Fra magtens ø sendes de politiske signaler, hvad er det, vi danske står for? Hvad er det, vi gerne vil? Hvordan viser vi vore gode viljer? Globalisering står højt på vor dagsorden. Af en eurobarometer-undersøgelse, der har vakt opsigt langt uden for Danmarks grænser, fremgår det, at vi danskere er det folkefærd i EU, der hilser globaliseringen mest velkommen. Vi har altså en god startposition, nu hvor regeringen har sat globalisering i fokus og endda bundet penge i halen på ønskerne for fremtiden. I årtierne efter Anden Verdenskrig var vi ikke udpræget internationalt orienterede, vi kiggede mest på os selv og vores egen navle. Men det er – og burde også være – en undtagelse. For vi har fra tidernes morgen været et udadrettet folk, godt hjulpet af geografien, der har gjort den lille top på det europæiske kontinent til et krydspunkt mellem Østersølandene og England, mellem Centraleuropa og Norden. Fra vikingetiden har vi været en handelsnation. Vi rejste ud og bragte erfaringer med hjem, vi inviterede fremmede til at komme, blandt andre hollændere på Amager og polakker på Lolland har inspireret os op gennem tiderne. Handel og transport udgør stadig en væsentlig del af det danske nationalprodukt. Men det er ikke nok. Globalisering betyder, at der skal spilles på alle tangenter: forskning, innovation, investering, kultur og ny teknologi. Og dertil slår de gamle strukturer og tankegange ikke til. Det har vi måske været lidt for længe om at erkende. Historisk er det os ikke fremmed, så nu gælder det om at vise, at vi vil videre. København ligger godt placeret som træfpunkt for folk, kommende fra alle verdenshjørner – nord, syd, øst og vest. Og i centrum af den by ligger Slotsholmen, en ø med et fornemt gammelt kompleks af bygninger, hvorfra magt, vilje og initiativer er udgået, siden bisp Absalon grundlagde byen i 1167. Just nu tripper dagens politiske kronprinsesser rundt i labyrinterne og rækker efter magten og dens sødme. På magtens ø direkte ud til vandet ligger et smukt gammelt hus, et bryghus, en bygning fra Christian IV’s tid, bygget først i 1600-tallet. Det er rent i sine linjer og en smuk repræsentant for den specielle danske teglstensarkitektur. Et fornemt eksempel på danskhed. Ikke prangende, men solidt og rødt! Det hus kunne blive et politisk signal for det, vi gerne vil med os selv og fremtiden. Vi vil være en del af den vide, vide verden, vi vil ud, og vi vil invitere verden hertil. Det kunne blive med afsæt i Det Globale Bryghus, der har sine fire århundreder på bagen. Vi savner her til lands et konkret, synligt center for den globalisering, vi gerne skulle have i gang med de mange spændende visioner, de mange ideer og de mange planer for profilering af Danmark uden for landets grænser. Vi vil kendes for kvalitet, design, demokrati, omsorg for miljøet, børn og børnebørn – en kultur, der bygger på tillid, ikke kontrol. Næste generation er fremtiden. Vi savner også her til lands et markant sted, kanske et fyrtårn i bogstaveligste forstand, hvor alle disse fromme ønsker for fremtiden kan materialisere sig. Med udsigt til et grønt FN-topmøde om miljø i 2009 kunne vi skabe Slotsholmens 8. vidunder ved havnefronten. Det Globale Bryghus kunne arkitektonisk dristigt kædes sammen med Tøjhuset, der også er fra Christian IV’s tid. Mellem de to markante bygninger fra 1600-tallet ligger et lille gult hus af ringe skønhed. Det bruges til administration og kunne snildt rives ned for at skabe rum til et dristigt fyrtårn. Et fyrtårn, der giver adgang til både bryghus og tøjhus. Et fyrtårn, der kæder nutid, fortid og fremtid sammen. Et fyrtårn, der minder os om, at vi er en nation af handelsfolk på farten. Er man på farten, skal man kunne sit søkort og pejle efter fyrtårne. Slotsholmen har sine syv vidundere, Slotsholmens ottende ledige vidunder kunne blive det globale bryghus side om side med Tøjhuset, Den Sorte Diamant og et fyrtårn som vartegn for København i vor globale verden. Lys over landet er kanske det, vi vil. Den nu 90-årige kinesisk-amerikanske arkitekt Pei byggede til nogens forargelse i Paris en pyramide til kunstmuseet Louvre. Han har senest i Berlin ved Unter den Linden i stål og glas udfordret Deutsches Historisches Museum med en bygning, hvis særkende er en proptrækker, kanske inspireret at Tatlins berømte snoede tårn. Måske han er lidt gammel i gårde, men så har vi jo her til lands håndfulde af begavede arkitekter, som kan mere end deres fadervor. Bryghuset står nu tomt, men der har i tidens løb været mange fantasifulde forslag til forskellige typer anvendelse. Nogle vil gerne brygge øl i bryghuset, en oplagt ide i et bryghus. Og just nu er Folketinget varm på lokaler til brug for informationsvirksomhed. Bryghuset kunne sandelig fortælle udlændinge historien om magtens gang fra håndfæstninger over enevælde til demokrati og spindoktorer i spinatbede. Nationalmuseet har i forbindelse med sit 200-års jubilæum ønsket sig et sted i København med plads til de store udenlandske udstillinger, som i dag går vore breddegraders næse forbi. Vi har ikke set Kinas terrakotta-krigere fra Xian, Tutankhamons guld fra Egypten eller bronze fra det klassiske Indiens guldalder. Eksperimenterende musik og teater samt internationale seminarer i Det Globale Bryghus, i Tøjhuset, på Søren Kierkegaards Plads kan arkitektonisk, kunstnerisk og politisk sætte Danmark på verdenskortet. Vi kan noget, vi vil noget, vi har vilje til at vise det globale vejen. Sydney har sit operahus, Bilbao sit Guggenheim-museum, i Paris ligger Pompidou-centret, vi kunne kendes på Copenhagen Lighthouse! Gæster, som kommer for at studere, kunne finde et refugium i bryghuset. Internationale gæster, som vi har inviteret til festlige, officielle lejligheder, kunne en kort stund bo her på Slotsholmen, et stenkast fra parlamentet og dronningen, som naboer til centre for videnskab, kunst og kultur. Nationalbibliotek, nationalmuseum, Christiansborgs Slotskirke og Hofteatret inden for rækkevidde. Side om side med vores største internationale kunstnernavn, udlandsdanskeren Bertel Thorvaldsen. Beliggenheden er perfekt, danmarkshistorie hånd i hånd med globaliseringens gæster, vi holder fast i vore kulturelle rødder, mens det udenlandske og globaliseringen udfordrer os. Så her er et forslag til alle de kreative instanser, der har ansvaret for globaliseringen herhjemme. Hvorfor? Udveksling tænkes jo tit blot som det at sende folk til udlandet. Men ideudveksling med udlandet kan jo principielt lige så godt foregå her i landet som i udlandet. Udlændinge, der besøger os. Tovejskommunikation kaldes det vist. En platform inden for vore grænser bidrager til, at de værdier, vi har bygget det danske samfund på, ikke glemmes i internationaliseringens malstrøm. Globaliseringen kan let blive noget i luften frit svævende, hvis det ikke er forankret i en dansk tradition politisk, spirituelt – og materielt. Investeringen i globaliseringen skulle nødigt forsvinde ud i den multilaterale blå luft, men komme det danske samfund til gode. Og der er en dansk platform nødvendig. Et fyrtårn, et globalt bryghus og rum for udveksling af ideer. Med et globaliseringscenter i Danmark vil kloge, anderledes og spændende udenlandske personligheder komme her til landet. Som kunstnere, videnskabsfolk, debattører og foredragsholdere på kortere eller længere ophold. På den måde når globaliseringen givetvis længere ud i det danske samfund, end hvis det hele foregår i Singapore, Sydney, San Francisco og Cape Town. Mennesker, der har boet her et stykke tid, vil altid, når de atter er hjemme hos sig selv, kunne fortælle om os og vort. Profilering af et land er ikke blot turistbrochurer i fire farver og uddeling af glansbilleder ude i verden, det er også levende mennesker, som har levet her og udvekslet erfaringer med os. Det er jo sket før. Noget af det vigtigste, vi har, er udført af folk på midlertidigt ophold. Ja, hele 1700-tallets internationalisering med folk som kongens livlæge Struensee, der godt nok endte med at blive henrettet, fordi han ville reformere for meget og for hurtigt, han kom til et dekadent hof med mangel på fokus. Billedhuggeren Saly, ham med rytterstatuen på Amalienborg, er et andet fint eksempel på inspiration udefra. Begge har de sat sig varige spor i vor kultur. 1700-tallet var en blomstringstid for dansk politik og det kulturelle liv. Oplysningstiden viser, hvor vigtigt det er, at globaliseringen konkret finder sted såvel i hjemlandet som i udlandet. De to former kompletterer hinanden på det smukkeste. Sådan er det såmænd stadig. Dette synspunkt hænger tæt sammen med vores anden grundopfattelse, nemlig at internationaliseringsarbejde skal foregå i rodnettet, ude som hjemme, hvis det skal have den grundlæggende effekt, der sigtes på. Events er noget, vi alle kan lide, også vi! Det er en vigtig faktor inden for områder som synliggørelse og globalisering af et land. Det er noget, der kommer i medierne, det er festligt, det bringer folk i berøring med hinanden, og det er også noget, der kan skabe internationale kompetencer og kontaktnet. Men det er ikke nok med henblik på en varig globalisering af et samfund. Den inspiration, vi gerne skulle få udefra, den afprøvning af, hvilke danske initiativer, der holder, den udenlandske erfaring og viden – den skal kort sagt være holdbar, den skal være længerevarende og dybtgående. Denne holdbare, dybtgående og længerevarende globalisering kommer ikke fra events, men først og fremmest fra, at der arbejdes i rodnettet. Det er de længerevarende træk, der betyder noget. Det er udvekslingen af studerende, kunstnere, unge, seniorer, forskere og ganske almindelige mennesker, der rykker. Det er networking mellem fagfolk ude og hjemme. Det er det, der tæller, når man seriøst vil beskæftige sig med globalisering i et land. At Sverige siden 1940’erne så langt blev det mest internationaliserede nordiske land, kom sig ikke af, at der har været eller er flere events i Stockholm end i København. Det kommer sig blandt andre faktorer af, at en institution på Sergels Torg i Stockholms hjerte, Svenska Instituttet, med op mod 100 ansatte nu gennem to menneskealdre, dag for dag arbejder med udveksling på områder som forskning, undervisning og kultur mellem Sverige og resten af verden. Det lange seje træk giver naturligvis resultater! Det Globale Bryghus skal summe af liv, det skal lægge rum ikke blot til administration, men til forskning, koncerter, dans, kultur, kunst, udstillinger og politiske snakker f.eks. om menneskerettigheder. Det skal være et sted, hvor mennesker mødes, og sød musik opstår, sød musik, som ændrer denne verden, så den bliver et bedre sted for vore børn og børnebørn at leve i. Det Globale Bryghus kunne gå hen og blive vores pant på fremtiden. Det, vi ser for os, er et væld af aktiviteter, der vil kunne bidrage til en globalisering i alle regnbuens farver af Danmark. Godt nok ligger Slotsholmen ved Frederiksholms Kanal, men verdenshavet ligger lige om hjørnet!
