0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stilstand. Global klimaindsats må op i gear

Statsministeren har nu skærpet sin grønne profil. Men Danmark er – ligesom resten af verden – allerede langt bagud i forhold til FN’s klimamål.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

FN’s Klimapanel skriver i sin synteserapport, at det haster med at modvirke klimaændringerne.

Jo længere tid vi venter med at reducere udledningen af drivhusgasser, desto større og voldsommere bliver klimaændringerne.

Udledningen af drivhusgasser skal globalt begynde at falde fra 2015, og den rige del af verden skal reducere sin udledning med 80-95 pct. i løbet af de næste ca. 40 år, hvis klimaændringerne skal kunne håndteres.

I sidste uge kom det frem, at Det Internationale Energiagentur forudser, at verdens energiforbrug vil stige med 45 pct. frem til 2030, og at de globale temperaturstigninger vil blive langt højere end beregnet af FN’s Klimapanel på hele 6 grader.

FN’s klimapanel og verdens regeringer har en målsætning om at holde Jordens gennemsnitlige temperatur under 2 graders stigning. Nyere forskning viser imidlertid, at målsætningen snarere bør være maks. 1 grads stigning.

Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er steget fra et præindustrielt niveau på 280 ppm til 380 ppm i 2007. Ved en yderligere stigning til 450 ppm vil temperaturen stige 1 grad i forhold til i dag.

VERDEN ER således tæt på det såkaldte ’tipping point’, hvor klimaændringer igangsætter stærke feedback-effekter, hvorved klimaændringerne accelererer ud af kontrol.

Sådanne feedback-effekter er smeltning af havisen, smeltning af iskapperne over Grønland og Vestantarktis og smeltning af permafrosten.

Når havisen smelter, øges optaget af varmestråling fra Solen, og en accelererende smelteproces går i gang. Ishylderne, som holder indlandsisens gletsjere tilbage, brækker op, og gletsjerhastigheden øges. På toppen af isen dannes smeltevand.

Smeltevandet trænger ned i revner og sprækker og smører gletsjerens bund, hvorved den glider hurtigere mod kysten. De sidste 1-2 millioner år har været præget af skiftende istider og mellemistider.

Den højeste havvandstand den sidste halve million år var omkring 5 meter højere end i dag, men temperaturen var maks. 1 grad højere end i dag. For 3 millioner år siden var temperaturen omkring 3 grader højere end i dag og havvandstanden omkring 25 meter højere end i dag.

Smeltning af istidernes ismasser har ofte været langsom, fordi temperaturstigningerne har været svage over flere tusind år. Ved afslutningen af nogle istider har issmeltningen imidlertid været hurtig. Ved afslutningen af sidste istid steg vandstanden i havet omkring 20 meter på 400 år .

Med stigninger i havvandstanden på 5-25 meter vil en stor del af de tætbefolkede områder på Jorden forsvinde i havet. Det gælder f.eks. London, Shanghai og Bangladesh.

I Danmark kan vi sige farvel til Amager, Lolland, København og store dele af Sønderjylland, Nordjylland og Nordsjælland.

Den stigende temperatur vil føre til udbredt tørke i Afrika, Sydeuropa og USA, og verdens floder vil ikke længere levere vand på det rette tidspunkt for landbruget. Produktionen af fødevarer vil falde voldsomt og føre til sult og hungersnød.

Gennemsnitligt udleder en person på Jorden årligt 4,4 ton CO{-2}, men som det fremgår af figuren, er der store nationale forskelle. Den kuldioxid, vi udleder i dag, vil bidrage til den globale opvarmning i århundreder fremover. Og problemet skærpes af, at 4 milliarder fattige mennesker i Kina, Indien, Sydamerika m.v. ønsker en levestandard som vores.

For at klimaet kan komme i balance med en temperaturstigning under 1-2 grader skal verden derfor reducere sin udledning af drivhusgasser med omkring 75 pct. Danmark, der er blandt de store CO{-2}-syndere, skal reducere sin udledning med 90 pct. i løbet af de næste 40 år.

EU har med sin energipolitik januar 2007 besluttet at reducere udledningen af drivhusgasser fra energiforbruget med 20 pct. i 2020 og med 60-80 pct. i 2050, hvilket er mindre end anbefalet af FN’s Klimapanel.

Den danske regerings Energihandlingsplan fra januar 2007 har som mål, at Danmark frem mod 2025 skal reducere anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 pct., holde et uændret totalt energiforbrug og forøge anvendelsen af vedvarende energi til mindst 30 pct. af energiforbruget i 2025.

Da der bl.a. ikke er væsentlige tiltag over for ikke-kvotebelagte sektorer og andre drivhusgasser end kuldioxid, vurderes planen i bedste fald at give en uændret udledning af drivhusgasser i 2012 og maksimalt en reduktion på 10 pct. i 2025, hvilket er ganske utilstrækkeligt.

Danmarks udledning af CO{-2} er steget med 60 pct. fra 1990 til 2006 svarende til en gennemsnitlig stigning på 3 pct. om året, som i perioden 2002-2006 er accelereret til 8,5 pct. om året.

For at Danmark kan leve op til de nødvendige reduktioner fra FN’s Klimapanel skal udledningerne derimod falde med ca. 6 pct. per år.

DETTE TALER samlet s