Engang var det almindeligt, at studenten med de høje karakterer søgte ind på lærerseminariet for at få lov til at introducere kommende generationer af elever til dansk guldalderlitteratur, algebra, tysk kasus og Newtons anden lov.
Men sådan er det ikke længere. Ifølge en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Ugebrevet A4, sender de dygtige studenter stadig sjældnere en ansøgning til læreruddannelsen. Siden slutningen af 1970’erne har de lærerstuderende haft et dårligere eksamensgennemsnit end hele deres årgang fra gymnasiet/HF. Men i de seneste år er det gået helt galt.
Middelmådig generation
De unge, der begynder på læreruddannelsen, ligger nu 0,4 karakterpoint – på den gamle 13-skala – under deres egen studenterårgang. Dermed tegner der sig et billede af en ny generation af lærere, som bliver mere middelmådige, når det gælder boglige færdigheder.
At lærerfaget har lav status blandt de unge, bekræftes af en ny måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af unge studenter mellem 18 og 25 år.
Her er det nemlig kun hver 10. unge, der mener, at lærerstudiet har meget høj eller høj status. Og blandt de dygtigste med et gennemsnit på over 9 er det kun hver 12., der mener, at lærerjobbet giver prestige. En ond cirkel Det er den onde cirkel: I takt med at de bogligt stærke unge går i en stor bue uden om læreruddannelsen, falder lærerfagets prestige yderligere, hvilket betyder, at endnu færre søger ind på uddannelsen, at prestigen falder endnu mere osv.
