Er det i vores travle, moderne liv ikke mere og mere sådan, at stress optræder, før selve travlheden melder sig?
Vi laver en masse aftaler, kigger i kalendere, føjer flere opgaver til, får mail med presserende spørgsmål, finder ud af, at vi har glemt vores bedste vens fødselsdag, laver om i planerne igen, får nye instrukser, opgaver, deadlines, spørgsmål, invitationer. Almindeligvis ville man vel sige, at det er selve opgavernes antal og mangfoldighed, vi ikke kan overskue, men er denne model virkelig god nok til at forklare presset på det moderne menneske?



