Man hører ofte påstanden: ’Kommunalbestyrelserne er overbefolkede af veluddannede midaldrende offentligt ansatte mænd’ – og det er ikke altid ment som en positiv og kærlig karakteristik.

Sammen med påpegningen af, at kommunalpolitikerne ikke udgør et spejlbillede af den vælgerbefolkning, de er valgt af, følger der nemlig ofte et ønske om, at de netop burde ligne os vælgere. De kritiske røster – altså dem, der ønsker sociodemografisk afspejling – hæfter sig ved, at en væsentlig tilstedeværelse af forskellige køns-, alders- og beskæftigelsesmæssige grupper er vigtig for at sikre input til den kommunalpolitiske proces.