Vi mærker måske allerede nu konsekvenser af klimaforandringer herhjemme. I hvert fald kan vi godt forberede os på, at problemer med oversvømmede kældre og forurening fra kloakker, som løber over på grund af stigende regnmængder, vil blive stadig større fremover. Hvis vi skal opdatere kloaksystemerne til at håndtere belastningen fra mere regn, er det helt afgørende, at vi formår at koble den nyeste forskning fra en række forskellige fagområder. Derfor samler et stort forskningsprojekt støttet af Det Strategiske Forskningsråd bl.a. meteorologer, ingeniører og spildevandsfagfolk for at tilvejebringe viden om, hvordan fremtidens kloakker kan takle oversvømmelser og forurening. Mange kan bidrage Nødvendigheden af en tværfaglig tilgang er tilsvarende indlysende, når vi skal bekæmpe væksten i fedme og andre livsstilssygdomme. Det er ikke nok at spørge læger og ernæringseksperter til råds for at belyse årsagerne til fedmen. Såvel historikere som molekylærbiologer har relevant indsigt at bidrage med. Historikere kan f.eks. gøre os klogere på betydningen af samtidens kostanbefalinger og ændringer i udbuddet af fødevarer i de år, hvor fedmekurven gør nogle drastiske hop. Kliniske forsøg på mus kan hjælpe til at kaste klarhed over, hvordan samspillet af næringsstoffer som f.eks. Omega-3-fedtsyrer og kulhydrat spiller sammen i forhold til vægtøgning. Det danske fedmecenter DanORC (Danish Obesity Research Center) er blevet etableret med økonomisk støtte fra Det Strategiske Forskningsråd i 2006 til at samle sådanne erfaringer fra en række forskningsmiljøer for at bekæmpe fedme og fedmerelaterede følgesygdomme. En ny rapport fra Det Strategiske Forskningsråd – Damvad: ’Tværfaglighed i strategisk forskning’ – undersøger gevinster og udfordringer ved tværfagligt samarbejde i den strategiske forskning. Rapporten dokumenterer, at over en tredjedel af ca. 100 projekter, som modtog støtte af Det Strategiske Forskningsråd i 2008, kan karakteriseres som tværfaglige. Disse projekter går altså på tværs af videnskabelige fagområder som eksempelvis teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Knap hvert 10. projekt er radikalt tværfagligt. Således inddrages forskere og ekspertise fra fjernt beslægtede fagområder som f.eks. humaniora og naturvidenskab. Til brug for analysen er spørgeskemaer sendt ud til forskere fra de 100 projekter med støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Blandt disse mange forskere mente tre ud af fire, at tværfaglighed giver en mere effektiv problemløsning, og to ud af tre tilkendegav, at tværfaglig forskning er forbundet med en øget relevans og et styrket anvendelsespotentiale. Desuden pegede godt halvdelen af forskerne på, at tværfagligt samarbejde medfører en sidegevinst i form af spændende ideer til fremtidige tværfaglige forskningsprojekter. Dette sker, fordi der udvikles nye og innovative begreber, teorier og metoder, i takt med at forskere fra forskellige fagdiscipliner øver sig i ’at tale samme sprog’. Et godt eksempel på det er, når læger med speciale i lungekræft går sammen med it-eksperter i digital billedanalyse for at udvikle bedre metoder til at diagnosticere. Tværfaglighed giver udfordringer Undersøgelsen peger dog samtidig på en række udfordringer forbundet med tværfaglig forskning. Ifølge både offentligt ansatte forskere og virksomheder, som deltager i de strategiske forskningsprojekter, er den største udfordring ved tværfaglig forskning at sikre en effektiv projektledelse. Det kræver styring og koordinering, hvis man skal undgå at tabe det tværfaglige element med egentlig integration af de forskellige fagområder på gulvet. Forskere ermeget optaget af at publicere deres resultater i videnskabeligt højt rangerede tidsskrifter, da omfanget af publikationer her er en nøgleparameter i bedømmelsen af forskernes videnskabelige præstation. Der har i de faglige miljøer været en udbredt opfattelse af, at den tværfaglige forskning har svært ved at blive publiceret i de højt anerkendte tidsskrifter. Derfor har der blandt flere forskere været en bekymring for at give sig i kast med tværfaglige projekter. Damvads rapport udfordrer imidlertid denne myte. Over halvdelen af forskerne i de strategiske forskningsprojekter oplever, at mulighederne for publicering er mere alsidige end normalt. Desuden oplever den samme andel af forskerne, at deres resultater fra de tværfaglige projekter interesserer offentligheden mere end ellers. Hvorvidt vi sætter os for at afhjælpe overbelastningen af vores sundhedssektor fra en aldrende befolkning eller at ruste os til fremtiden med en energiforsyning fra ikkefossile brændstoffer, så nytter det ikke at lade vores dygtige fageksperter forske i løsninger hver for sig. De fleste samfundsproblemer er af et sådant omfang og karakter, at de kræver store investeringer i strategiske forskningsprojekter med inddragelse af mange videnskabelige discipliner, så problemerne kan belyses fra vidt forskellige perspektiver og med blik for også historie, kulturelle dispositioner og adfærd hos de borgere, der er berørte. Samfundsproblemer skal takles tværfagligt.