0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tyskland smækker pengekassen i

Tysklands rolle i Europa er under forandring. EU’s hjælpepakke til Grækenland viser, at man ikke længere kan forvente, at tyskerne betaler gildet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kim B. Olsen og Niels Fuglsang er begge stud.scient.pol. ved Københavns Universitet.Optakten til sidste måneds EU-topmøde bød på usædvanligt skarpe toner fra Europas hovedstæder. Tysklands klare ’nein’ til at agere redningsvest for den hårdt pressede græske økonomi er den foreløbige kulmination på en udvikling, der har gjort sig gældende i de seneste år: Tyskerne optræder med mere synlig selvsikkerhed på den europæiske scene end tidligere.

Det overraskende element i Berlins fremfærd var hverken substansen eller klarheden af det tyske standpunkt. Det springende punkt var derimod Angela Merkels stil, da hun præsenterede sine synspunkter. Tyskerne, der historisk er den største økonomiske bidragyder til det europæiske samarbejde, har nemlig for vane at søge konsensus frem for konflikt i EU-sammenhæng. Fra Berlins side argumenterer man ofte ud fra det, tyskerne selv ser som den fælleseuropæisk bedste løsning.

MEN I SAGEN om den faldefærdige græske økonomi var der andre boller på suppen. Merkel slog i utraditionel skarp tone på forhånd fast, at Tyskland ikke ville gå forrest med bilaterale lån til grækerne. Det er slut med at spille rollen som EU’s kreditkort, som andre lande frit kan hæve med, når de på grund af selvforskyldte problemer har brug for kapital. Hjælpepakken til Grækenland, der blev vedtaget, endte med at blive et kompromis mellem de to EU-stormagter Tyskland og Frankrig. Den indeholder en række bilaterale statslån til Grækenland, samtidig med at Den Internationale Valutafond, IMF, i tilfælde af statsbankerot skal bidrage med en pengeindsprøjtning.

Men selv om Tyskland med søndagens aftale stadig kan komme til at betale op mod 27 procent af det samlede beløb på 30 milliarder euro, anses de strikse betingelser og den høje rente på 5 procent, der nu er knyttet til lånene, som en sejr i de berlinske regeringsbygninger.

Årsagen til Merkels hårde linje skal findes i en voksende tysk selvsikkerhed og viljen til at lade nationale interesser veje mere end tidligere. Glemt er 90’ernes ’checkhæftediplomati’, hvor tyskerne altid stod klar med en pose D-mark, når problemerne tårnede sig op. Tyskland finansierer næsten 20 procent af EU’s budget og er den klart største bidragyder til det europæiske samarbejde. Dertil kommer, at Tyskland sammenlignet med de fleste andre medlemslande kun får en relativt lille del af pengene tilbage igen i form af landbrugsstøtte og regionsstøtte.

Dette forhold ser Berlin gerne ændret snarest. Kritikerne holder sig ikke tilbage med at nedgøre Tysklands politik som egoistisk og usolidarisk. I Frankrig har Angela Merkel fået kaldenavnet ’Madame Non’, efter at hun ved finanskrisens begyndelse modsatte sig europæiske hjælpepakker i milliardklassen. Den toneangivende britiske avis Financial Times slutter sig til kritikken. Avisen kalder den tyske linje »absurd« og vurderer, at hjælpepakken på grund af den høje rente vil betyde en direkte overførsel af værdi fra Athen til Berlin – ikke omvendt.

Selv om kritikken fra nabolandene tager til, så har den tyske befolkning selv modtaget regeringens hårde økonomiske linje positivt. Tyskland er som mange andre ramt af finanskrisen, om end økonomien viser svage sundhedstegn. Merkel har gentagne gange understreget, at krisen ikke er ovre, før den tyske økonomi igen har nået det niveau, den havde inden krisens start. Og det vil tage mange år endnu. Landet kæmper med høj arbejdsløshed og står over for en række omfattende økonomiske reformer af bl.a. arbejdsløshedsunderstøttelse samt en hævelse af pensionsalderen. Derudover falder et afgørende delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen i starten af maj, hvor Merkels konservativ-liberale regering risikerer at miste flertallet i andetkammeret, Forbundsrådet. Merkels stejle kurs skal derfor udstråle økonomisk lederskab over for vælgerne, der finder det svært at forstå, hvorfor de skal betale regningen for andre landes problemer.

MEN HVIS man udelukkende læser tyskernes ’nye’ stil som en indenrigspolitisk valgkampsstrategi, tager man fejl. Tyskland har i de seneste år fundet internationalt fodfæste. Angela Merkels hårde kurs er af tyske medier blevet kaldt en »ny vind over Europa«. Merkel selv er i den tyske presse blevet kaldt »Jernkanslerinden« med slet skjult reference til det samlede Tysklands første rigskansler, Otto von Bismarck. Særligt den tyske centrum-højre-fløj har rost hendes klare position over for europæiske lande, der anses som økonomisk uansvarlige. Samtidig næres der dog også tvivl om, hvorvidt den markante stil i det lange løb kan give bagslag. Overspillede Merkel sine kort? Efter sidste måneds topmøde skylder hun populært sagt den franske præsident Nicolas Sarkozy en tjeneste. Hvornår og med hvilket formål denne skal indfries, kan kun tiden vise.

TYSKLANDS NYE linje kan få store konsekvenser for EU på både på kort og lang sigt. Landet er blevet kaldt Europas motor, fordi man i Berlin ofte har sat europæiske interesser før nationale. De seneste år har vist, at dette er ved at ændre sig. Dermed bliver resten af EU nødt til at tage mere ansvar og selv bidrage med penge til fælleskassen. Flere af medlemslandene, heriblandt Spanien og Portugal, vakler i øjeblikket på kanten af et økonomisk krak. Ikke mindst derfor må de andre EU-lande træde i karakter.