Mark Leonard er leder af tænketanken European Council of Foreign Relations. Daniel Korski er seniorforsker samme sted.En international krise er under opsejling. USA har besluttet sig for at bombe Iran, eller russiske nationalister agiterer på Krim-halvøen. Telefonerne begynder at kime hos verdens ledere – herunder også telefonen på den britiske premierministers bord i Downing Street 10. Efterhånden som det britiske valg nærmer sig, er diplomaterne kommet i tvivl om, hvilke svar de skal forvente, hvis det er David Cameron, der tager telefonen. De britiske konservative gør deres yderste for at forsikre alle andre om, at de som regeringsparti vil være deres ansvar voksent. Men selve deres leder er svær at blive klog på. LÆS ARTIKELCameron tager sidste stik i skarp debat Hvem ville have troet, at Tony Blair – som i en af sine valgtaler forudsagde, at han kunne blive den første britiske premierminister, der ikke blev involveret i militære aktioner – førte sit land i krig ved fem forskellige lejligheder? Som de fleste politikere i oppositionen har Cameron overhovedet ingen udenrigspolitiske erfaringer. Ledere følger deres instinkter og lader sig rådgive af de personer, der omgiver dem. Så hvad ved vi om de mennesker, der måske vil modtage en opringning fra Downing Street, når der udbryder en krise? Der er flere diplomatiske skoler inden for Det Konservative Parti: de almindelige euroskeptikere, euroneurotikerne, de moderne realister, de neokonservative, ’Camerons kommandanter’ og de små englændere. Euroskeptikerne Enhver, der i dag har indflydelse i det konservative parti, er i et eller andet omfang euroskeptiker. Men der hersker ikke enighed om, hvor vigtigt det europæiske spørgsmål er.
LÆS OGSÅ Briterne er nok de mærkeligste typer i EU
De almindelige euroskeptikere – for eksempel Chris Grayling og Theresa Villiers – kan godt leve med, at Cameron for nylig tilsluttede sig Lissabontraktaten, at han har lovet at holde folkeafstemning om enhver fremtidig europæisk traktat, og at han kun forlanger en beskeden afståelse af magt fra EU til Storbritannien.
De ved godt, at de er nødt til at samarbejde med deres europæiske partnere om ting som klimaforandringer, global frihandel og energiforsyningssikkerhed.
Euroneurotikerne
Denne gruppe har det anderledes. De mener ikke, der er plads til kompromiser, når det gælder EU-spørgsmål. Som overbeviste tilhængere af et uafhængigt Storbritannien på den globale scene, spænder euroneurotikerne fra dem, der ønsker, at Storbritannien skal forlade EU, til dem, der vil genforhandle landets forhold til EU. De nyder udbredt støtte blandt partiets medlemmer og har højrøstede fortalere som David Hannan og John Redwood.
Moderne realister
Den tredje udenrigspolitiske fraktion kunne man kalde de moderne realister. De forsøger at forbinde de konservatives traditionelle vægtning af britisk suverænitet med en udbredelse af britiske værdier gennem diplomati og handel. De håber på, at de kan genoprette ødelagte forbindelser, hvad enten det er til Rusland eller de uregerlige småstater i Mellemøsten, hvor Storbritannien engang havde indflydelse. De vigtigste eksponenter for denne fraktion er William Hague, en sandsynlig konservativ udenrigsminister, og Pauline Neville-Jones, partiets nationale sikkerhedsrådgiver.
Neokonservative
Mens andre politiske skoler har rødder i de britiske konservatives diplomatiske historie, er de britiske neokonservative inspireret af USA. De er tilhængere af at afsætte diktatorer med magt og afskyr den konservative Major-regerings passivitet over for folkemordet i Bosnien i begyndelsen af 1990’erne. De er også stærke støtter af Israel og meget skeptiske over for multilaterale institutioner som FN og EU. De siges at have flere fremstormende britiske politikere i deres rækker.
Kommandanterne
Den femte skole kunne man kalde ’Camerons kommandanter’. Mange britiske konservative har gjort tjeneste i de væbnede styrker. Hvis de britiske neokonservative sommetider er tilbøjelige til at betragte verden som skrivebordsgeneraler, anskuer kommandanterne typisk britisk udenrigspolitik nedefra. De tæller parlamentsmedlemmer som Grant Shapps, Mark Lancaster og Tobias Ellwood og er oprigtigt optaget af militærets ve og vel.
Små englændere
Den sidste gruppe er de ’små englændere’. At tilhøre denne fraktion drejer sig ikke så meget om synspunkter som erfaringer – eller manglen på samme. Vore dages britiske konservative er meget lokalt fokuserede. Det skyldes, at de har været afskåret fra magten i 13 år, har trukket sig ud af Europæisk Folkeparti (EPP), og at de praktiserer en amerikansklignende udvælgelse af kandidater, som fremmer kandidater fra lokalsamfundene.
Handlingslammet parlament
Indtil videre har David Cameron udvist træk, som kan tilskrives alle grupper. Men hvis han først kommer til magten, bliver det umuligt for ham at tilfredsstille alle mennesker hele tiden.
Hvad ville der ske, hvis Obamaregeringen mistede tålmodigheden med Teherans atomprogram og bad om støtte til et bombetogt?
