Det har ikke skortet på kritik af politireformen i den seneste tid.
Det var oprindeligt bebudet, at reformen skulle resultere i 800 flere politifolk på gaden, men det står efterhånden mere og mere klart, at det mål bliver mere end vanskeligt at nå. Status for reformen netop nu, når man ser på mandskabssiden, er, at der ikke findes det normerede antal betjente i politikredsene; at tidsforbruget på ledelse og administration ikke er reduceret som følge af reformen (snarere tværtimod); og at Rigspolitiets og ministerens definition af operative betjente er så bred, at en operativ betjent ikke behøver at være en gadebetjent. FOR AT TAGE det første først, er der pt. ikke det normerede antal betjente i kredsene: 1. januar i år var der 10.825 ansatte, hvoraf 1.215 er lederstillinger. (De 14.000, som typisk omtales i pressen som politiansatte, er inklusive jurister og andre civilarbejdere som f.eks. HK’ere og mekanikere). Ser man nøjere på, hvor mange betjente, der er i hver kreds, og sammenholder det med det antal, der burde være i forhold til bevillingen for 2008, viser det sig imidlertid, at der ’mangler’ 175 betjente på landsplan. Et sådant underskud på mandskabssiden giver altså ikke just meget plads til sygdom, kurser og afspadsering. DET ANDET, man pt. kan konkludere om reformen, er, at tidsforbruget på ledelse og administration ikke er reduceret som følge af reformen – men at det modsatte faktisk er tilfældet: Reformen har medført en reduktion af lederstillinger med ca. 500. Dette skulle umiddelbart betyde, at der var 500 betjente, som kunne flyttes til nye opgaver. Men sådan ser det ikke ud, hvis man ser på, hvor mange årsværk, der bliver brugt på ledelse og administration i politiet: Overordnet ser det på halvårsbasis for hhv. 1. halvår i 2006, 2007 og 2008 ud, som det fremgår af figuren. Det første, der springer i øjnene, er, at der næsten ikke er sket et fald inden for ’ledelse mv.’ i de seneste 3 år – på trods af reformen. ’Ledelse mv.’ forklares af rigspolitiet selv som et område, der dels omfatter »tidsforbrug på egentlige overordnede ledelsesopgaver, men også tidsforbrug på f.eks. sagsledelse og disponering af patruljerne. Også tidsforbrug på forskellige udviklingsprojekter indgår i dette område, herunder det tidsforbrug, der er anvendt i politikredsene på implementeringen af politireformen«. Men det er i den sammenhæng interessant at lægge mærke til, at den interne administration er steget i samme periode, og sammenholder vi 2008 med 2006, er der på ledelsessiden og administration til sammen sket en stigning på 3,3 procent. Hvis vi vender tilbage til regnestykket om, hvor mange betjente der er i Danmark, bemærker man måske, at der i figuren kun er 8.943 betjente i kredsene, og altså ikke 10.825 som førnævnt. Når disse tal kan være lidt misvisende, skyldes det bl.a., at det kommer an på, om de er opgjort som antal ansatte eller antal årsværk. Hertil kommer, at de resterende betjente er placeret i Rigspolitiets afdelinger, såsom PET med ca. 700 mand (ifølge PET’s egen hjemmeside), Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC), aktionsstyrken mv. Før terrorangrebet 11. september 2001 drejede det sig i PET kun om ca. 300 mand, så der er altså tale om en klar politisk prioritering af ressourcerne til fordel for disse afdelinger. Men er der i tillæg hertil så også nogle nye afdelinger, der trækker mange ressourcer i den nye kredsreform? Ja, her kan man pege på de nye analyseenheder kaldet OPA (Operativ Planlægning og Analyse), som har mindst 20-25 ansatte i hver kreds. OPA’s arbejde består i at lave analyser over kriminalitetsmønstre og til dels også logistik, og de udgør – med et forsigtigt skøn – 300 betjente på landsplan. (En ressourceforøgelse af arbejdsopgaver, som netop NEC var tiltænkt til at løse, fordi kriminaliteten ikke nødvendigvis holder sig inden for den enkelte politikreds). Et af de centrale problemer med politireformen er bare, at betjentene på gaden ikke har tid til at bruge disse analyser til noget, fordi de fortrinsvis kører fra anmeldelse til anmeldelse. Og et andet ’gammelt’ problem er ifølge betjentene fangetransporter, hvor to betjente kan bruge en hel vagt på at køre en fange til og fra dommervagten. DET TREDJE ØMME punkt i reformen netop nu er, at Rigspolitiets – og dermed også ministerens – definition af operative betjente er så bred, at en operativ betjent ikke behøver at være en gadebetjent. Der er således ikke – ifølge Rigspolitiets og ministerens egen definition – noget, der nødvendigvis tyder på, at de forkætrede 800 mand kommer til at fungere som beredskabsbetjente, dvs. som betjente, der kører ud til trafikuheld, indbrud, vold mv.: »Operativ tjeneste defineres ikke på baggrund af stillingsbetegnelser eller organisatorisk placering af medarbejderne. Operativ tjeneste omfatter den tid, som politiets medarbejdere – uanset medarbejdergruppe – anvender til løsningen af de udadvendte opgaver, herunder f.eks. borgerbetjening, patruljering, efterforskning og indsats på særlige fokusområder. Operativ tjeneste omfatter således ikke den tid, som medarbejderne anvender til intern administration, f.eks. personale- og økonomiadministration«. DET SKAL BLIVE interessant at se, hvor de 800 gadebetjente skal komme fra, nu hvor ledelse og intern administration er steget – eftersom det vel kun er fra disse to kategorier, at de kan hentes. Men set ud fra et organisationsdiagram, er det jo netop disse politiopgaver, de 800 betjente ikke skal arbejde med. Så i øjeblikket går det faktisk den forkerte vej.
