Hvordan ramte finanskrisen egentlig landene i øst – og hvad kan forklare de store forskelle fra land til land? I en analyse for den polske liberale forskningsinstitution Case Network kommer den svenskfødte Anders Åslund frem til nogle af svarene.
Han deler således landene op i fire grupper – fordelt ud fra de økonomiske vækstrater op til finanskrisen: •’Turbolandene’, som frem for alt er de baltiske lande, der frem til finanskrisen havde fremstået som noget nær mønsterlande for omstillingen fra planøkonomi til markedsøkonomi og havde en usædvanlig høj økonomisk vækst. •Hviderusland, Ukraine og Moldova, der som de baltiske lande frem til finanskrisen havde haft høj økonomisk vækst, men på et noget lavere niveau. •De centraleuropæiske lande, Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Ungarn, som havde haft moderat vækst. •De sydeuropæiske lande, Bulgarien og Rumænien, der groft sagt havde samme vækst som de centraleuropæiske lande, men med en tendens til overophedning og med alvorlige økonomiske ubalancer. (Rusland udgør en særlig case og er derfor ikke omfattet af analysen). Ser vi herefter på forløbet af finanskrisen, finder vi også inden for de fire landegrupper ganske store forskelle. Polen oplevede således ikke noget fald i nationalproduktet og vil være ret harm over at blive sat i bås med f.eks. det kriseramte Ungarn.
