Når man beder danskerne vurdere vores samlede uddannelsesniveau, skyder 7 ud af 10 enten over eller væsentligt over i forhold til højest gennemførte uddannelse.

Danskerne overvurderer således i en næsten ekstrem grad antallet af medborgere, der har en lang videregående uddannelse – det reelle tal er ifølge Danmarks Statistik blot 6 procent. Dette ligger fint i forlængelse af det generelle mediebillede: I en opgørelse fra 2009-2010 fik universiteterne således 25 gange mere omtale end erhvervsskolerne, mens gymnasierne fik fem gange så meget omtale som erhvervsskolerne. Så selvom næsten halvdelen af en ungdomsårgang starter på en erhvervsskole, bliver denne uddannelsestype altså klart overset i medierne. Den massive underprioritering af erhvervsskolerne viser, at mange danskere lever i illusionen om den kreative klasse, som canadieren Richard Florida stod fadder til for ti år siden: En illusion om et produktionsfrit samfund, hvor den kreative elite baner vej for fremtidens vækst. Problemet er bare, at illusionen hverken afspejler Danmarks virkelighed på kort eller lang sigt. Tværtimod udgør underprioriteringen af industri og erhvervsskoler en afgørende udfordring for Danmarks vækstpotentiale af følgende tre årsager.