Det er surrealistisk at opleve Simon Emil Ammitzbøll føre sig frem som såkaldt politisk ordfører for partiet Liberal Alliance i disse dage. Seneste groteske eksempel er opbakningen til Liberal Alliances kovending, hvor man støtter en regering, der også har ministre fra Dansk Folkeparti, ligesom de seneste udlændingepolitiske tiltag ligger langt fra den holdning, partiet gav udtryk for ved sidste valg i 2007.
LÆS ARTIKELLiberal Alliance: Vi bliver Danmarks mest magtfulde parti Ved det valg fik Simon Emil Ammitzbøll et radikalt mandat i Folketinget – med vilje skriver jeg ikke, at han ’blev valgt’, for realiteten var, at han med hensyn til personlige stemmer ikke blev nummer et blandt de radikale kandidater i Sjællands Storkreds, men ikke desto mindre betød reglerne for fordeling af partiets listestemmer, at det radikale mandat i storkredsen kom til at tilfalde ham. Det er altså et radikalt mandat, han forvalter – ikke hans eget. Med sine 1.903 personlige stemmer havde han langtfra opbakning nok til selv at sikre sig valg – og en lang række af dem, der stemte personligt på Simon Emil Ammitzbøll, gjorde det formentlig bl.a. i forvisning om, at han altså ville føre radikal politik, hvis han fik mandatet.
