Forståelse. Vi bliver bombarderet af ord fra radio og fjernsyn. Men mange værter mangler evnen til at formidle professionelt, skriver ekstern lektor.

Forståelse. Vi bliver bombarderet af ord fra radio og fjernsyn. Men mange værter mangler evnen til at formidle professionelt, skriver ekstern lektor.

Debat

Lektor: Danske journalister fylder os med ligegyldige ord

Medierne domineres af uforståelig og overenergisk tale.

Debat

Vi lever i en snakkekultur. Det talte ord har en central plads i formidlingen af informationer fra det offentlige til det private.

Med nutidens medier har det talte ord fået en anderledes fremtrædende plads i forhold til det skrevne ord, som altid er bagud i forhold til læseren. Det talte ord foregår NU og altid med mindst én lytter. De elektroniske medier har ændret vores verden og tænkemåde.

Vi deler alle rum med hinanden, tv/radio fungerer som en fælles mødeplads, og det gør især tv til et uhyre slagkraftigt medie.

Men selv om mediebilledet er markant ændret i løbet af de sidste 30 år – og dermed kravene til det talte sprog – afspejler det sig ikke i den mundtlige formidling.

I almindelig daglig tale er afsender/modtager-processen ubevidst.



Vi aflæser hinanden, når vi taler sammen. Den, der taler, læser ubevidst og løbende korrektur på det, han/hun siger. Vi indretter os konstant efter hinandens både lydlige og synlige signaler.

I radio/tv kan den talende og den lyttende ikke se hinanden. Derfor er det vigtigt, at den, der taler, er bevidst om sit udtryk, og hvad det kræver med hensyn til stemme, betoning og frasering. Taleren skal have en forestilling om sin lytter og på den måde finde sprogets naturlige frasering.

Det lyder jo indlysende; men den daglige aflytning af alle radio/tv-kanaler giver indtryk af, at det er meget svært at tale dansk, at det er meget svært at læse en tekst op, så den bliver begribelig.

Journalisterne har lært, at hvis de skal virke veloplagte og energiske, skal de lægge så og så mange tryk på ordene - gerne 10 pr. sætning - så skulle energien være etableret.



De tekster, som bliver læst op i tv og radio, i nyhedsformidlingen, er jo ikke, hvad indhold angår, krævende.

Men de forholdsvis simple nyhedstekster bliver ofte formidlet på en måde, så man får oplevelsen af, at oplæseren ikke har fattet, hvad han/hun siger.

Da TV 2 gik i luften i 1988, fik vi en mediejargon fyldt med mærkelige betoninger, som regel på helt ligegyldige ord i sætningen: I Afghanistan, PÅ Christiansborg, politikeren GIK over gaden, osv. Modsætningstryk, som forvirrer lytteren, idet menneskets øre, dets perceptionsevne, opfatter i helheder og ikke i enkelte ord. Hvis sætningen bliver KLIPPET over, mister lytteren derfor overblikket og dermed koncentrationen.

LÆS ARTIKEL

Ordene bliver ligegyldige. Journalisterne har på et tidspunkt i nyhedsformidlingens historie lært, at hvis de skal virke veloplagte og energiske, skal de lægge så og så mange tryk på ordene – gerne 10 pr. sætning – så skulle energien være etableret.

Resultatet er uforståelig tale.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Energi og veloplagthed er vigtigt; men ingen af delene har noget som helst at gøre med tryk i sætningen. Begge dele kan etableres ved, at den, der taler, forstår sine egne ord – og dermed taler i det naturlige talesprogs frasering med en velfungerende stemme og klar artikulation.

Stemmen er det instrument, der formidler sproget, ligesom violinen er det instrument, der formidler musikken; men en violin spiller ikke af sig selv.

Den professionelle mundtlige formidling er ikke bare noget, man kan, fordi man kan tale sit modersmål.



Det er violinistens evne til at spille på den og til at formidle tonerne, der giver den udtryk – og dermed påvirker tilhøreren.

På samme måde er stemme og hele prosodien afgørende for, hvordan det sproglige udsagn bliver opfanget. Både stemme og sprog skal trænes og slibes i en professionel sammenhæng.

En konkurrencesvømmer skal oparbejde nogle velfungerende armmuskler for at komme hurtigst frem, ligesom en fodboldspiller skal træne sine ben for at kunne sparke bolden i mål. Han kan ikke nøjes med at tjatte lidt til bolden i ny og næ, hvis han vil på landsholdet.



Der skal oparbejdes en effektiv muskulatur i benene, for at de kan yde det, de skal. På samme måde skal stemmen og hele det sproglige apparat trænes.

Stemmen er vores mest personlige udtryksmiddel.

I stemmen opfanger vi meget om talerens tilstand. Stemmen fortæller, hvordan vi har det, og hvem vi er. Stemmen kan meget mere end det, man umiddelbart hører, og den skal trænes og slibes for at yde det bedst mulige.

I den bundne mundtlige formidling, i oplæsningen, løftes teksten så at sige op fra papiret og genskabes, uanset hvilken tekst det drejer sig om. For at være sikker på, at den bliver forstået, er det nødvendigt, at den får en sproglig form, der passer til indholdet, fordi sproget er indholdet, og indholdet er sproget. Form og indhold kan ikke skilles ad.

Forholdet mellem journalisten og seeren og lytteren beror også på tillid. En studievært på TV-avisen eller i radioen har en autoritet, fordi værten formidler informationer om verdens gang.

Den autoritet skal værten turde tage på sig med alt, hvad det indebærer af stemme, sprog og identitet. Vi skal tro på, at det, der siges, er i overensstemmelse med virkeligheden, altså sandt.

Den professionelle mundtlige formidling er ikke bare noget, man kan, fordi man kan tale sit modersmål. Kun de færreste har en naturlig evne for faget; men de fleste kan lære det.

Det er aldrig ligegyldigt, hvordan man siger hvad. Og slet ikke i en professionel formidling.

Ordet er, som ilden, en nyttig tjener, men en streng herre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FACEBOOK

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce