Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
ADRIAN JOACHIM
Foto: ADRIAN JOACHIM

Spinvælde. Helle Thorning-Schmidt særlige rådgiver Noa Redington (tv.) og Lars Løkke Rasmussens ditto, Mikael Børsting i samtale. Nu skal deres roller granskes.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kresten Schultz Jørgensen: Pilen peger på Venstre

Spinballaden i Venstre er en dansk variant af Watergate blot uden indbrud.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er spindoktorerne en byld, som burde presses helt ud af systemet? Eller er systemet i virkeligheden godt nok, men blot blevet misbrugt af en personkreds i og omkring partiet Venstre?

Jeg tror det sidste.

Når man som tidligere embedsmand, ministersekretær og kommunikationsrådgiver igennem adskillige tiår har fulgt det politiske spil, ja, så peger pilen på partiet Venstre. Jeg er ked af at skulle minde gode venner i et parti med stolte traditioner om sagerne, men der er et mønster siden regeringsovertagelsen i 2001.

KRONIK

Et opgør med kedelig formalisme og ’Klogeåger’ til fordel for ren ideologi. Et korps af yngre krigere, der netop ikke er blevet promoveret på grund af deres indsigt, men snarere deres ideologiske ’vildskab’.

Krigere, der igennem mere end ti år er blevet reddet fra den ene sag efter den anden, fordi Dansk Folkeparti altid var parat med en nødværgedagsorden. Og krigere, der – udstyret med en ministerbil – er blevet opdraget til at tro, at det liberale standpunkt altid trumfer indsigt.

De verserende sager handler om, at nogen tilsyneladende med forsæt har brudt regler, som til fulde er beskrevet i både lovgivning og betænkninger.

Spørger man i ministeriernes forkontorer, har det jævnt hen været sådan i årevis: tromlende og selvsikre V-ministre, der sjældent vidste noget om materien, men altid var gode for en arrogant bemærkning på embedsværkets vegne.

Og derefter resultatet: et tiårs regeringsmagt, der måske har bekræftet nogle af de vilde krigere i, at man havde nærmest ideologisk ret til magten, hvorfor også alt det i gråzonen var i orden i den større sags tjeneste. Sådan kunne tingene sagtens se ud. En dansk variant af Watergate, blot uden indbrud.

Sandheden er, at folkestyrets væsen for længst har forandret sig i så radikal retning, at det i demokratisk forstand formentlig ville være direkte kontraproduktivt, hvis ikke politikerne forsøgte at matche de krav, rollen i dag mødes med.

Eller mere polemisk: Politikerne har skullet opruste, fordi andre – og ikke mindst medierne – gjorde det først. Det moderne mediesamfund har skabt en ulige risikofordeling, hvor journalister kan lave fejl – og sandt at sige gør det – mens politikere og i øvrigt embedsmænd groft sagt risikerer at miste alt – og ja, gør det – hvis de præsenteres dårligt i medierne.

LÆS ARTIKEL

Lækagesagen giver anledning til selvransagelse i Venstre, mener Mette Østergaard. Kilde: Politiken.tv

Behovet for politiske medierådgivere er i det lys både konkret og legitimt af den simple grund, at det i stigende grad bliver svært at forestille sig alternativet. Nostalgikere vil foretrække de gode gamle.

Det kan kun være, fordi man ikke kender nutidens reelle behov. De verserende sager handler om, at nogen tilsyneladende med forsæt har brudt regler, som til fulde er beskrevet i både lovgivning og betænkninger.

Pilen peger på Venstre og en partikultur, der sine steder er degenereret.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden