Trafficking af kvinder og børn, narkotikakriminalitet, pengefalsk, kreditkortsvindel, korruption, cyberforbrydelser og terror er aktuelle trusler. Ser man på disse trusler, er det som at se ind i et kalejdoskop, hvor den mindste bevægelse skaber nye mønstre og sammenhænge af farver og lys. For lige når du begynder at forstå mønstret, tipper platformen, og truslen er skiftet. Den er dynamisk, fragmenteret og kompleks. Nytænkning og innovation accelererer blandt de kriminelle, der ikke kan lukkes ude ved at beskytte os bag grænsebomme, grænsekontrol og forbehold. Svaret på truslerne er det internationale politisamarbejde, som det udfolder sig i Europol. Et samarbejde, der er under dynamisk udvikling, og hvor det ligesom med et frembrusende højhastighedstog er farligt at springe af. Vort forbehold på det retslige områder betyder, at der er fare for, at noget sådant kan ske. Jeg har i mine 20 år (1972-1992) på Rejseholdet oplevet kriminalitetsbekæmpelse baseret på et tungt, langsommeligt og bureaukratisk system bygget på internationale retsanmodninger. Dommeren afsagde en kendelse, der blev oversat af translatøren og videresendt via Justitsministeriet til Udenrigsministeriet og de diplomatiske kanaler til modtagerlandet. Og her passerede anmodningen de samme myndigheder frem til sit bestemmelsessted. Hvis den nåede frem til Madrid, Napoli eller Piræus, skulle den efter endt behandling tilbage ad samme rute. Der kunne gå måneder, og så var det som regel for sent.
Karakteristisk for situationen var, at den mest populære og effektive enhed i Danmark ikke var Rejseholdet, men to sønderjyske tysktalende kriminalbetjente, der befandt sig på et kontor i Gråsten. De blev kaldt ’lille Interpol’ og var på grund af gode personlige relationer i stand til at skabe hurtig forbindelse til tysk politi i Flensborg, så man kunne få kendskab til ejerforhold på tyske biler, oplysninger om, hvorvidt en person var eftersøgt, samt en række andre ting af betydning for efterforskningen. De havde påbegyndt en udjævning, der godt nok ikke var helt efter bogen, men den var nødvendig og imponerende effektiv. Drømmen var, at dette kunne overføres til hele Europa. Det skete efter mange år – faktisk hele min rejseholdstid – før man i 1995 blev enige om at oprette en europæisk politienhed, Europol, der fik hovedsædet i Haag i Holland. En politienhed, der har gennemgået en rivende udvikling og medvirket til at nedbryde barriererne og fremme et mere effektivt politisamarbejde i Europa. Europol er i dag en organisation, der har en stab på 698 personer, heraf 129 forbindelsesofficerer fra de 27 EU-lande og 100 analytikere med verdens bedste knowhow i kriminalitetsanalyser. De opererer døgnet og året rundt med at servicere de 2 millioner lov- og ordenshåndhævere, der findes i EU, og deres 500 millioner borgere. De gør det imponerende godt, når man tænker på, at deres ressourcer er mindre end PET’s i Danmark, der har en styrke på lidt over 750 personer til servicering af 5,5 millioner mennesker. I dag kan enhver politimand telefonere til Europol i Haag og få fat i en af de derværende danske forbindelsesofficerer og forelægge sit problem. Han kan tale med en af de andre europæiske forbindelsesofficerer, der her og nu kan hjælpe med løsningen. Smidigt og hurtigt kan man få svar på sine spørgsmål, så på den praktiske front samarbejder de nationale politistyrker i stigende omfang og ganske effektivt inden for Europols rammer og ikke mindst styrket ved organisationens analytiske kapacitet, der er baseret på den mest avancerede teknologi, der er tilgængelig på markedet. Europols seneste trusselsvurdering vedrørende den organiserede kriminalitet fortæller, at den er under forandring. De kriminelle er blevet mere alsidige. De samarbejder med specialister og i langt større omfang end tidligere på tværs af landegrænser, etnicitet og kriminalitetsområder, og i stigende grad benytter de internettet til kriminelle handlinger. Så ud over de deciderede hightech-forbrydelser understøtter teknologien bl.a. betalingskortsvindlen (udbytte ca. 11 milliarder kroner om året), tyveri af intellektuelle aktiver og distribution af børnepornografi. Det sidste er en udfordring, da der gennem de seneste år er opstået en ny tendens, hvor man i verdensomspændende skjulte netværk ved et ’pay per wiev’ kan bestille diverse seksuelle overgreb mod børn, som man så kan se, mens det foregår, via et web-cam.
