Den første danske miljølov blev vedtaget i 1973, og siden er en lang række forureningsproblemer blevet løst.
Men to store miljøudfordringer står tilbage – landbrugets miljøbelastning og udledningen af drivhusgasser. Denne analyse ser på omkostninger og fordele ved to vidtgående scenarier til reduktion af landbrugets miljøbelastning og nedbringelse af drivhusgasudledningerne. Det klimapolitiske scenario stammer fra rapporten ’Klima 2050 – supplerende analyser for Danmark’, udgivet af Miljøstyrelsen i 2007. Scenariet forudsætter, at Danmarks udledninger af drivhusgasser reduceres med knap 80 procent frem til 2050 i forhold til 1990. I scenariet sker det bl.a. ved, at halm, biogas og træ fortrænger kul og olie til produktion af el og varme. Derudover forudsættes en betydelig udbygning af vindkraftkapaciteten, udnyttelse af bølgekraft og solenergi samt varmepumper. I transportsektoren er der tale om udvikling af nye motorer, overgang til hybrid- og elbiler samt biobrændstoffer. Udledningerne af metan og lattergas mv. reduceres ved øget bioforgasning af husdyrgødning, reduceret husdyrproduktion, bedre kvælstofudnyttelse og skovrejsning. De samlede omkostninger ved at reducere drivhusgasudledningerne med omkring 80 procent i 2050 er beregnet til 27,5 milliarder kroner årligt. Det svarer til 0,8 procent af det forventede bruttonationalprodukt i 2050. Selv om der er tale om store beløb, tyder internationale undersøgelser ikke på, at en ’dekarbonisering’ af økonomien kræver en voldsom nedgang i levestandarden. Men det er naturligvis ikke i sig selv en garanti for, at (alle) pengene er givet godt ud. Analysen fra Miljøstyrelsen omfatter ikke en værdisætning af fordelene ved at reducere drivhusgasudledningerne som forudsat, men internationalt er der foretaget en hel del beregninger af de globale skadesomkostninger ved udledning af drivhusgasser. Estimaterne varierer betydeligt. Sætter man nogle af de mest kendte opgørelser i relation til det danske reduktionsscenario, fås benefit-cost-rater i intervallet 0,06-0,44. Dvs. at man for hver krone, der bruges på drivhusgasreduktion, kun får fra 6 til 44 øre igen i form af reducerede globale skadesomkostninger. Det skal understreges, at opgørelser af globale skadesomkostninger er forbundet med stor usikkerhed og en række principielle problemer af bl.a. etisk art. Samtidig skal man selvfølgelig være opmærksom på, at selv en stor dansk nedsættelse af drivhusgasudslippet vil ikke begrænse drivhuseffekten mærkbart. Det vil kun ske, hvis resten af verden reducerer i tilsvarende omfang. Men der er en række rent nationale fordele ved en ambitiøs klimapolitik – ikke mindst energiforsyningssikkerhed – som det ikke er muligt at komme ind på her. Og en prioritering af 80-procents reduktionsscenariet må derfor i sidste ende bygge på en subjektiv afvejning af de forskellige samfundsmæssige fordele over for de beregnede omkostninger. LANDBRUGSSCENARIET bygger på tiltag foreslået af miljøorganisationen Det Økologiske Råd i en rapport fra januar 2009, ’Miljøintegration i EU’s landbrugspolitik’. Det Økologiske Råd har også beregnet miljøeffekterne, mens Fødevareøkonomisk Institut har stået for omkostningsberegningerne. Landbruget har stor indflydelse på miljøets og naturens tilstand i Danmark, hvor landbrugsarealet udgør 62 procent af landets areal. Vandmiljøplanerne har halveret kvælstoftabet og reduceret landbrugets udledning af drivhusgasser med knap en tredjedel siden 1990. Men naturen er stadig overbelastet med næringsstoffer, pesticidforbruget er steget og den biologiske mangfoldighed i tilbagegang. Landbrugsscenariets målsætning er, at EU-vandrammedirektivets målsætning om en »god tilstand« i vandområderne skal opfyldes, og naturens tålegrænser skal respekteres. Det forudsættes, at naturarealet udvides til en tredjedel af Danmarks areal; at naturens tilstand forbedres ved reduktion af næringsstofbelastningen og pesticidpåvirkning; og at landbrugets udslip af klimagasser reduceres med 30 procent. Det kræver en række helt konkrete tiltag, som der ikke er plads til at redegøre for i denne sammenhæng. De samlede samfundsmæssige omkostninger ved realisering af scenariet er beregnet til godt 2,2 milliarder kroner per år. Som for klimascenariet melder spørgsmålet sig, om pengene er givet godt ud – altså om værdien af de forventede benefits overstiger omkostningerne. Benefits består dels af miljøforbedringer, dels af reducerede drivhusgasudledninger. Hvad drivhusgasreduktioner angår, er det forholdsvis let at opgøre værdien af dem i landbrugsscenariet, fordi det er inden for rammerne af reduktionskravene i EU’s klima- og energipakke. Dermed opstår der en såkaldt samfundsmæssig skyggepris på CO2-reduktioner svarende til de marginale samfundsmæssige omkostninger ved at leve op til reduktionskravet. Omkostningerne ved at opfylde reduktionskravene i EU’s klima- og energipakke forventes at ligge i intervallet 225-400 kroner per ton CO2. Det betyder, at landbrugsscenariets bidrag har en samfundsmæssig værdi på 850-1.500 millioner kroner på årsbasis eller 40-70 procent af omkostningerne ved at gennemføre scenariet. Dertil kommer de miljømæssige fordele i form af grundvandsbeskyttelse, renere havmiljø og større biodiversitet mv. De samlede klimapolitiske og miljømæssige benefits ved at gennemføre landbrugsscenariet kan opgøres til i alt 2,2-2,8 milliarder kroner på årsbasis. Sammenholdt med omkostningerne på 2,2 milliarder kroner per år giver det benefit-cost-rater i intervallet 1-1,3. Det vil altså sige, at scenariet kan betragtes som fordelagtigt for samfundet.
