En bredside i læserbrevsform mod den tidligere regering og forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen har fået oppositionens leder til at tage til genmæle på politiken.dk's debatsider.
»VK-regeringens sundhedsreformer (ikke mindst det udvidede frie valg) har gjort sundhedsvæsenet bedre: Flere behandles, de behandles hurtigere, ventetiderne er kortere, og behandlingskvaliteten er øget. Det skyldes ikke mindst, at vi har sat patienten først. Før det frie valg var patienten 100% afhængig af systemet«, forklarer Venstre-formanden i en kommentar til et indlæg skrevet af debattør Peter Bach fra København S.
