Det er vigtigt, at Folketinget i 2012 ikke træffer beslutninger, som gør det sværere for dansk økonomi at vokse, når der igen kommer gang i den globale vækst.
Når det er så vigtigt at nævne dette, er det fordi regeringens første finanslov er et eksempel på, hvad man ikke bør gøre, når man til august fremlægger et nyt finanslovsforslag. Finansloven for 2012 indeholder nemlig en række initiativer, der fører til mindre vækst og permanent nedlæggelse af cirka 4.000 job.
