Min søn gik sidste år med aviser. Jeg tænkte – som mange forældre nok gør – at det var en god måde for ham at forstå penges værdi på og at opleve tilfredsstillelsen ved at tjene penge til egne ønsker. Her forleden fik han så et brev fra Skat med en restopkrævning på 2 kroner. »Men er børn da ikke fritaget for skat op til 32.000 kroner?«, spurgte vi os selv i det lille hjem. Nej, det er de ikke. De skal nemlig betale ambi. Dette førte til en større diskussion om skattebetaling i Danmark mellem far og søn. Vi tjekker på nettet. Her i Danmark er der et skatteloft på 51,5 procent, står der på Skats hjemmeside. Og det er også rigtigt, bortset fra at der i dette tal ikke er medregnet ambi og kirkeskat. Der er godt nok et skattefradrag, men i det store hele er det sådan, at hvis man bor i Danmark og har en nogenlunde indkomst og er medlem af folkekirken, skal man betale næsten 60 procent af sin indkomst i skat.

Grådighed er blevet en accepteret norm Nå, men så har man jo 40 procent tilbage, ikke? Ja, det har man vel, på den ene side. På den anden ikke. For hvis man bor i eget hus eller i lejlighed, skal man af de 40 procent, man har tilbage, betale omkring 5 procent i skat, og så har man kun 35 procent tilbage. »Så er der en tredjedel tilbage«, siger sønnike. Ja, og for de 35 procent af ens løn, man har fået lov at beholde, kan man nu købe f.eks. mad. Og her betaler vi moms, og den er på 25 procent. Når den så er betalt, har man betalt 74 procent af sin indkomst i skat. »O.k., så man har altså kun lov til at beholde en fjerdedel af sine egne penge?«.