0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grådighed er blevet en accepteret norm

Hvis Danmark skal reddes, skal der skæres i lønniveauer og velfærd. Eliten er nødt til selv at vise mådehold.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR
Foto: PR

grådighed. Gordon Gekkos udbrud i filmen Wall Street fra 1987 om, at 'greed is good', indvarslede en ny tid, hvor den slags udsagn blev salonfähige. Her er det Gordon Gekko i efterfølgeren Wall Street II.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danmark sidder i saksen, hvilket en kommende regering uanset farve kommer til at tage stilling til. Andre lande i de nære egne er bedre til at sikre vækst, produktivitet, uddannelse og forskning, end Danmark har været i efterhånden mange år. Til gengæld ligger vi i den absolutte top, når det drejer sig om skattetryk og størrelsen på lønningerne.

I nogle år skjultes skavankerne via en kombination af en indenlandsk boligboble og en udenlandsk højkonjunktur.

Nu kommer tingenes sande tilstand imidlertid op til overfladen. Stort underskud i år på de offentlige finanser. Rekordunderskud næste år. Det bliver fremover kun værre, når flertallet af ikke-arbejdende vokser i forhold til de arbejdende, som skal finansiere gildet. Den demografiske udvikling kommer til at slå til det danske velfærdssamfund som med en kødhammer.

Skal Danmark med disse prognoser undgå en gradvis grækenlandisering, er der derfor al mulig grund til, at der på alle poster i det danske samfund udvises mådehold. Danskerne skal gøres bekendt med den meget, meget alvorlige økonomiske situation, som vi er i, og som kun bliver stadig mere graverende.

Mange lever tilsyneladende i den illusion, at den danske økonomis tilstand skyldes, at regeringen har den forkerte farve, og at en anden regering ganske hurtigt kan fremtrylle uopdagede finansieringskilder. Det er og forbliver imidlertid en illusion. En eventuel ny regering af en anden farve vil også skulle moderere både velfærd og lønniveau.

Alternativt ender det galt. Undviges tilpasningen, kan det meget vel være ude med den solidariske danske velfærdsmodel. Fortællingen om de nødvendige tilpasninger og legitimeringen heraf påhviler ikke mindst den danske elite forstået som toppolitikere, topembedsmænd, de toneangivende inden for medierne, erhvervsfolk og lignende.

For den danske elite indebærer legitimeringen af lavere danske lønninger og velfærd også et selvopgør. Siden midten af 1980’erne er lønningerne for toppen af det danske samfund løbet fra andre samfundsgruppers. Det skete sammen med, at den neoliberale Zeitgeist vandt frem. Grådighed blev pludselig en accepteret individuel norm. I den offentlige sektor hed fænomenet new public management og blev bl.a. baseret på økonomiske incitamenter.

Gradvis fik ministeriernes topembedsmænd såkaldt markedskonforme lønninger med udgangspunkt i performance og en indgået kontrakt. Nu er performance i den offentlige sektor et multifacetteret fænomen, så bonussen var normalt næsten altid sikret oven i den kraftigt stigende løn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage