0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ildsjæle kan også være kommercielle

Den kommercielle sektor vokser med den stigende idrætsdeltagelse. Det udfordrer den danske idrætsmodel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard (arkiv)
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Salut. Kommercielle aktører er i fuld gang med at erobre store markedsandele fra de traditionelle idrætsforeninger, selv inden for kernediscipliner som cykling og dans. Det er især de voksne danskere, som dropper foreningsidrætten.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hverdagens helte blandt de frivillige i landets over 15.000 idrætsforeninger må i stigende omfang se sig suppleret af en ny ledertype, der nærmest i døgndrift arbejder for at skabe attraktive idrætstilbud og udvikle nye faciliteter, ideer og markedsføringstiltag, som gjaldt det liv og død.

Og det handler faktisk om liv og død.

For det seneste årtis mest succesrige ildsjæle i idrætten er ikke de højtbesungne frivillige ledere i idrætsforeningerne, men et mylder af kommercielle iværksættere og ejere af fitnesscentre, golfcentre, eventvirksomheder, sociale idrætsrelaterede tjenester på nettet eller små firmaer med ekspertise i fysisk træning og coaching.

Uden synderlig opmærksomhed i statens og kommunernes idrætspolitiske strategier har kommercielle udbydere af idrætstilbud vundet store markedsandele på at levere varen til unge og voksne danskere, som foreningslivet har manglet blik for: Travle motionister uden sportslige ambitioner, men med stort behov for fleksible og målrettede idrætstilbud med fokus på sundhed, velvære og effekt.

I hovedstadsregionen har kommercielle udbydere af idræt i dag flere kunder, end foreningerne har medlemmer i aldersgruppen 30-39 år. Den kommercielle fitness-sektor med over 550.000 kunder har haft en medlemsvækst på over 50 procent siden 2006.

Kommercielle udbydere kaster i stigende grad blikket på traditionelle foreningsdomæner. Motionsløb, cykling, triatlon, adventure, outdoor fitness, dans mv. er aktuel kampplads mellem foreninger og kommercielle operatører.

For ganske nylig åbnede landets første kommercielle fodboldcenter på Vesterbro midt i København. Her arrangerer to unge iværksættere små turneringer og udlejer indendørs kunstgræsbaner på rent kommercielle vilkår.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede