Vi vil være sunde og leve længe, men vi vil mere end det. Derfor vælger vi ustandselig de mindre sunde alternativer som at se tv hele lørdagen eller stå på ski ned ad stejle bjerge. Vi spiser også for fedt, for sødt og for meget. Og så drikker vi en hel del. Det vil vi gerne blive ved med. Det usunde skal have sin plads. Vi vil bare gerne selv bestemme hvilken. Vi vil ikke være slaver af det usunde. Vi vil heller ikke have, at vores børn bliver slaver af det. De skal tværtimod kunne have det usunde med sig igennem et langt liv på en måde, som de selv styrer og afpasser efter deres andre mål. Blandt andet helbredet. En af de store trusler mod friheden er tobakken eller rettere, de rammer der findes om beslutningen om at blive ryger. Det er historien om Pinocchio om igen: Et meget ungt menneske valser ud i verden med »der er ingen bånd, der binder mig«, på læben. På vejen møder han et par selvsikre typer, der lokker med Slaraffenland og glade dage. Desværre var der også en bagside, som Pinocchio ikke kendte på forhånd: Efter den første morskab blev han og de øvrige nytilkomne uden advarsel forvandlet til æsler ved trædemøllen. De unge bør have chancen for at træffe en mere seriøs beslutning – i en situation med bedre overblik over konsekvenserne. Vi foreslår derfor, at adgangen til at købe tobak gøres betinget af en tobakslicens. Fremtidens unge, der ønsker at ryge, skal gå til kommunen for at få licensen ligesom man gør, hvis man gerne vil have et pas. Alle skal have ret til at få licensen, når de er fyldt 18 år. Beslutningen skal nemlig tages af voksne, ikke af børn eller unge. På det punkt følger forslaget op på Folketingets to år gamle lov om, at man skal være 18 år for at købe tobak. Loven har netop brug for opfølgning, for den virker ikke i dag. Vi foreslår også at sætte en pris på licensen. Den skal være så høj, at man overvejer sagen, men ikke højere end at alle har muligheden. Vi foreslår at sætte prisen til 3.200 kr. – eller mindre end en tredjedel af et kørekort. Det svarer til, hvad de mest effektive rygestoptilbud koster i dag. Licensen skal give ret til sådan et tilbud, hvis rygeren senere vil holde op. Alt i alt gør modellen det til en mere alvorlig (og kostbar) beslutning at starte på at ryge og lettere at holde op igen. Tobakslicensen vil være mere besværlig også for kommunerne. Men sagen taget i betragtning er det en rimelig ekstra byrde.
Rygebeslutningen er en af livets vigtige – helt på linje med valget af uddannelse eller livspartner. Man gifter sig med tobakken, og man disponerer en del af sin fremtidige indkomst til formålet. I tilsvarende sammenhænge er vi vant til at stoppe op. Der kommer papir på bordet, og beslutningen stadfæstes typisk over for tredjemand. Hvorfor ikke her? Man skal have det offentliges blå stempel for at kunne køre gaffeltruck eller male facaden. Beslutningen om at blive ryger burde løftes op til mindst samme niveau. At det ikke er sket for længst skyldes udelukkende vanetænkning. Man må heller ikke overdrive, hvad det kræver af kommunerne. Hvis andelen af rygere fortsætter som nu, skal de udstede en halv snes stykker pr. måned. Herregud! For dagligvarehandlen er problemet umiddelbart større. Det er alvorligt, for det er den manglende opbakning fra dagligvarehandlen, der er skyld i, at den nuværende 18-års regel er endt som en joke. Men problemet kan løses. Man kan indbygge licensen i folks betalingskort, så det automatisk tjekkes, om køberen har lov til at købe tobak i forbindelse med betalingen – teenageren ved kassen skal ikke tage skraldet.
