I forrige ugeblev retssagen mod general Ratko Mladic ved FN’s Internationale Straffedomstol i Haag bremset, før den overhovedet var gået i gang.

Retssagen er nu udsat på ubestemt tid, fordi anklagemyndigheden havde glemt nogle afgørende dokumenter i sagen. En skam. For hver gang jeg ser Ratko Mladic’ ansigt i fjernsynet eller læser hans navn i avisen, er det, som om et gammelt sår bliver revet op på ny, og jeg mindes om den største massakre i Europa siden Anden Verdenskrig. Hvorfor? Fordi jeg oplevede Srebrenica på egen krop. Billederne derfra er stadig levende, som om det skete i går. Lydene er stadig klare, som en efterklang, der bare ikke vil gå væk. Ikke kun jeg – men hele min familie følger spændt med i Mladic’ retssag, da han og hans styrker var med til at dræbe mine familiemedlemmer og drive os væk fra vores by og fra mit hjemland.