Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende rundt om i det danske land. I Jylland, i Nordsjælland og Storkøbenhavn, på Fyn og Langeland.
De anonyme kvinder på Tina Enghoffs fotografier, som vi ser her på siden, kunne være vores naboer i villakvarteret eller befinde sig lige på den anden side af væggen i nabolejligheden, hvor de lever i en hverdag med konstante trusler om fysisk og psykisk vold, verbale ydmygelser, slag, spark og voldtægt.


