Tina Enghoff er ikke politiker. Hun er fotograf, endda en fotograf med et stærkt personligt budskab. Men selv om hun ikke er ude i et politisk ærinde, rumsterer der en humanitær dagsorden i hendes fotografier.
Eller de lægger op til en debat, som har politisk valør. For som fotograf er hun inspireret af samfundsforhold, der skaber bekymrede panderynker og urolige eftertanker.
Tidligere har man f.eks. set hende dokumentere interiører fra forladte hjem, der har tilhørt den socialt udgrænsede kategori af mennesker, som har levet så alene, at myndighederne ved deres død har måttet efterlyse eventuelle pårørende.
LÆS OGSÅ
Sådan er også hendes seneste udstilling 'Migrant Documents'.
Det er ikke den kønneste side af det danske samfund, Tina Enghoff serverer for os. Men det, hun viser os, lader næppe mange uberørt.
Vi engageres i emnet, fordi hun selv er så engageret.
Migranternes fravær
På udstillingen i Fotografisk Center har Tina Enghoff rettet kameraet mod de såkaldte migranter.
Det er mennesker, især indvandrere fra Afrika, der er på illegalt ophold i Danmark. At de lever under forhold, som ingen andre ville lade sig byde, kan ikke overraske.
Det er vilkårene for dem, der har fået valget mellem at blive her, som lovbrydere, og være lovlydige – og vende tilbage til en usikker skæbne i deres eget land.
Men man bliver overrasket over den konsekvens, hvormed Tina Enghoff gennem fire billedserier formår at skildre væsentlige træk af migranternes usle og udsatte tilværelse – uden et eneste øjeblik at vise nogen af migranterne selv.
Helt tæt på
Med serien 'And our beds are cedar green' kigger man med fotografen ind i skabene i et af de få natlogier i Danmark, hvor hjemløse indvandrere kan få et måltid mad og en seng at sove i.
Motivet er de små skabe, hvor man opbevarer f.eks. sammenrullede liggeunderlag.
Umiddelbart virker den tætte, regelmæssige disposition af farveoptagelser indbydende, næsten på kanten af det ulækre, dvs. når man kun ser det hele på afstand.
Det er først, når man kommer tæt på, at det gør ondt at opdage skabenes nødtørftige indhold.
Blodets farve
Æstetikken narrer også i serien 'A tree cannot block the water', og det er helt bevidst. Det er en række grafisk flotte fotografier i sort-hvid af træer og trækroner.
Men flotheden er kun tilsyneladende. For pludselig bemærker man i hvert foto en plet på æstetikken. Det er de bylter og plastiksække med personlige ejendele, som migranten må gemme oppe i træerne om dagen.
Og den anløbne æstetik gennemsyrer også 27 næroptagelser af blodprøver, som Sundhedsklinikken gennem en periode har taget af syge migranter.
For migranter har ingen sygesikring og ingen læger at henvende sig til.
Det er en pointe ved fremstillingen, at blodets farve altid er den samme, også hos mennesker med forskellig hudfarve. Deres identitet er reduceret til deres blod.
Turisternes Danmark
Bortset fra videoen med natlige optagelser fra Folkets Plads, et yndet tilholdssted for migranter, glimrer menneskene ved deres fravær på denne menneskeligt engagerede udstilling.
Det virker ligefrem som en pointe. Kun i den sidste serie, fra Langelinie, ser vi i det mindste nogle turister, som er fotograferet fra ryggen, mens de står og kigger på Den Lille Havfrue.
Turistattraktionen er ikke med på billedet, kun de anonyme turister. Og på den måde bliver vi mindet om, at det netop er som en form for turister, migranterne indleder deres tilværelse i Danmark.
Æstetikken er ikke det vigtigste
Man kunne godt beskylde Tina Enghoff for at bruge fotografiet mere som middel end som mål.
I et enkelt værk har hun sågar fravalgt fotografiet. Det er et lydværk, hvor migranterne sætter ord på deres oplevelser.
I et andet værk, som slet ikke er af hende selv, har hun ladet migranterne fotografere Danmark, som de ser og opfatter det.
LÆS OGSÅ
Af billederne har hun så fået fremstillet postkort. Resultatet er ikke typiske postkortmotiver. Det er heller ikke det fotogene moment, der her interesserer Tina Enghoff.
Hvormed ikke er sagt, at hendes billeder ikke har visuelle kvaliteter. Men i hendes optik er der noget, der er vigtigere end æstetik.
Og det er billeder, der appellerer til vores samvittighed – til os som medmennesker.
For gennem sit arbejde vil fotografen rette vores blik mod forhold i dagens samfund, der ender med at anfægte os, ikke mindst fordi de anfægter hende.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
