Arabiske kvinder har gennem det sidste år kæmpet en brav kamp for værdighed og nye muligheder. Og deres mod er blevet bemærket: I december fik min yemenitiske søster Tawakkol Karman tildelt Nobels Fredspris som den første arabiske kvinde. Det var en anerkendelse af hendes indsats for demokrati.
Men at sætte gang i forandringsprocessen har vist sig at være den lette del af arbejdet.
I hele regionen oplever arabiske kvinder, hvordan overgangen til demokrati bringer håb om nye rettigheder, men samtidig blotlægger den også en dybt indgroet diskrimination.
Kønskamp - bryd ikke sammen, bryd ud!I Tunesien gjorde overgangsregeringen et beundringsværdigt forsøg på at opnå ligestilling i parlamentet. Imidlertid modarbejdede de fleste partier dette initiativ ved at gemme de kvindelige kandidater nederst på valglisterne.
I Egypten blev et forslag om en minimum 12%-kvote for kvinder i parlamentet forkastet i den første fase af overgangsstyret – og der sidder i dag kun 12 kvinder ud de 508 repræsentanter– hvilket svarer til mindre end 3%. Og i sidste uge fejrede libyerne et af deres første demokratiske valg - til lokalrådet i Misrata. Resultatet? 28 mænd, ingen kvinder.
Desuden oplever kvindelige aktivister chikaneri og modstand – ikke kun fra sikkerhedsstyrker, men også fra mænd, der ikke ønsker deres tilstedeværelse i det offentlige rum. I flere lande har nye magthavere fejret deres tilkæmpede ytringsfrihed med at argumentere for indskrænkning af kvinders rettigheder.
Tidligere antog man, at udvikling mod demokrati nødvendigvis ville lede til udvidede rettigheder for kvinder, men dette har vist sig ikke at være tilfældet.
Som vores Arab Human Development Reports har forudset, har den arabiske verden i årevis lidt under fire vigtige mangler adgang til uddannelse, frihed, kvinders rettigheder og sikkerhed – hvor ingen af disse kan adresseres alene.
Når vi i dag fejrer den Internationale Kvindedag, sætter vi fokus på, hvad kvinder har opnået. Kvinder og piger er i dag sundere, bedre uddannede og mere produktive end nogensinde før, og rundt om i verden ser vi flere kvindelige ledere på arbejdsmarkedet end tidligere. Men mulighederne for kvinder i den arabiske verden halter stadig langt bagefter.
Leder: Ligestilling er andet end kvoter for kvinderI FN’s Udviklingsprogram, UNDP, hvor jeg er ansat som regional direktør for de arabiske stater, støtter vi på dette afgørende tidspunkt uddannelse af kvindelige politikere i Tunesien og vi formidler global vidensdeling med egypterne omkring demokratisering. Desuden uddanner vi kommunale ledere i Libyen, og faciliterer den politiske dialog og reform proces i Yemen.
Disse fire lande nærmer sig en kritisk milepæl når de nationale beslutningsorganer samles for at lave et udkast til nye forfatninger. Selvom enhver demokratiseringsproces er unik, er en ny forfatning central for alle – noget man er opmærksom på i de samfund, der nu står over for at skulle oversætte sine værdier til lov.
Det internationale samfund må insistere på, at arbejdet med at sikre en grundlov bliver så inddragende og åbent som muligt og baseret på traktater såsom FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Denne konvention, som de fleste arabiske lande har skrevet under på, kræver at regeringer garanterer mænd og kvinder lighed for loven og frihed fra diskrimination baseret på køn. Den forlanger, at kvinderettigheder og værdighed står over kulturelle og religiøse normer og praksis.
Nye magthavere vejledt af religion har argumenteret imod dette. Nogle siger, at kvinderettigheder er en vestlig værdi, som man bør ignorere eller modsætte sig. På den anden side finder utallige kvinder og mænd i regionen, at kvinderettigheder både er foreneligt med islam og i overensstemmelse med deres egen historie fra den høje status, som dronninger i det gamle Egypten nød, til nyligere fremskridt inden for kvinders uddannelse, beskæftigelse, juridiske og civile rettigheder.
Fortalere for ligestilling må sikres retten til at ytre sig offentligt på dette tidspunkt. UNDP og andre FN organisationer har tilbudt at støtte arabiske samfund i at arrangere grundlovskonsultationer med bred deltagelse, for at sikre at så mange stemmer som muligt bliver hørt i denne proces, og for at udbrede opmærksomhed om regeringers forpligtelser under international ret.
Gode forfatninger vil hjælpe opbygningen af sunde politiske systemer, civilsamfund, der trives, og ægte udvikling mod en fremtid, hvor både mænd og kvinder nyder menneskerettighedernes beskyttelse.
I hele den arabiske verden har mænd og kvinder kæmpet modigt og med én stemme for social retfærdighed, værdighed og indflydelse på de beslutninger, der former deres liv. Disse mål afhænger af fremskridt indenfor kvinders rettigheder og muligheder.
fortsæt med at læse
