Min mand og jeg fik ros forleden dag. Vi var til individuel samtale i vuggestuen om vores 2-årige datter. Men det var nu ikke poden, der blev lovprist, men forældrenes punktlighed.
Det viste sig nemlig, at vi indtil videre var det eneste hold forældre, der havde ulejliget os med at komme til samtalen til tiden. Det rystede mig. For hvad er det lige for nogle standarder, vi giver videre til vores børn. I vuggestuen, hvor tre voksne tager sig af 12 stk. 0-2-årige, hiver to af stuens pædagoger en halv time ud af dagsprogrammet for at fokusere udelukkende på et barn.




